En dag i juli 1995 tog et ældre ægtepar ind på Amalienborg Slotsplads. Manden blev stående nede på pladsen, mens hustruen gik indenfor. Med sig havde hun sin ægtefælles Dannebrogorden som kommandør af 1. grad, som kongehuset tidligere havde tildelt Erik Ninn-Hansen, men nu havde krævet leveret tilbage. Det tilbød Astrid Ninn-Hansen så sin mand, der var dybt skuffet over beslutningen, at gøre for ham.
Episoden for knap 12 år siden fortæller en del om Erik Ninn-Hansens liv, der i morgen har varet 85 år.
Det er historien om gårdejerens søn fra Skørpinge nær Slagelse, som steg op til samfundets absolutte top og blev landsretssagfører, folketingsmedlem, formand for Det Konservative Folkeparti, forsvarsminister, finansminister og justitsminister samt formand for Folketinget.
Tilmed blev han i 1987 kåret som "årets dyreven" af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, inden livsbanen begyndte at bevæge sig i en mindre heldig retning.
Kodeordet for denne retning er Tamil-sagen, som handlede om den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen og hans ministeriums sagsbehandling 1988-89 over for en række asylansøgere fra Sri Lanka, som ønskede at blive familiesammenført med deres pårørende i Danmark.
I begyndelsen af 1993 bragte sagen den borgerlige regering under partifællen Poul Schlüters ledelse til fald, og den 22. juni 1995 blev Erik Ninn-Hansen i Rigsretten idømt fire måneders betinget fængsel for at have tilsidesat "de pligter, der påhviler ham efter Grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed".
Det var denne dom, der fik kongehuset til at træffe det usædvanlige skridt at tilbagekalde sin Dannebrogorden.
– Jeg må vel have lov til at indrømme, at jeg var skuffet over, at jeg efter 40 år i Folketinget, heraf de 10 som minister, ikke blev fundet værdig til at bære en orden, jeg allerede havde modtaget, fortalte han efterfølgende til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Erik Ninn-Hansen har aldrig været en konsensussøgende politikertype, men har altid delt vandene.
Vennerne har fremhævet ham som den principfaste og karismatiske politiker, der kunne tale, så menigmand forstod det, og ikke lod sig spænde for en folkestemning eller en mediedagsorden, men som blev ofret i en sag, der mere handlede om politik end jura.
Uvennerne fremhæver ham modsat som den kyniske politiker, som satte tamilske menneskeliv på spil ved at tilsidesætte lovgivningen i sit ministerium, og som i begyndelsen af 1970'erne næsten splittede Det Konservative Folkeparti ad gennem en opslidende magtkamp med den daværende partiformand Erik Haunstrup Clemmensen, inden kompromiskandidaten Poul Schlüter trådte til.
Uanset hvilken side man hælder til, kan ingen komme udenom, at Erik Ninn-Hansen har sat sit markante præg på dansk politik i det 20. århundrede. Og at såvel det 20. århundredes politik som livet generelt ikke har skånet den 85-årige, der, mens Tamil-sagen verserede, ikke alene mistede sin eneste datter, men også fik et slagtilfælde. Det sidste forhindrede ham i at møde op i retten, men umuliggjorde ikke, at han fortsatte med at skrive bøger og give interview. Begge dele mere præget af skuffelse over svigtende støtte end anger over egne handlinger.