Lars Kolind lærte virksomheder at sætte idealet før profitten

Den tidligere direktør for høreapparatvirksomheden Oticon og formand for Kristeligt Dagblads repræsentantskab, Lars Kolind, mener, at han har haft betydning for millioner af menneskers liv. I dag fylder han 75 år

Lars Kolind lærte virksomheder at sætte idealet før profitten
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix.

Det hører alligevel til sjældenhederne, at man som journalist støder på et menneske, der uden omsvøb siger, at han ved, at han har haft betydning for millioner af menneskers liv. Det skete imidlertid, da dette portræts skribent forleden bad erhvervsmanden Lars Kolind om et interview til et portræt i anledning af hans 75 års fødselsdag. Den rundes i dag torsdag.

Hvad mener du med, at du ved, at du har haft indflydelse på millioner af menneskers liv?

"I det store billede af de seneste 30-50 års udvikling inden for ledelse bliver jeg faktisk betragtet som en milepæl. For det var mig, der første gang viste, at man kunne tage en efter danske forhold stor virksomhed og sætte dens ideelle formål – det med at hjælpe hørehæmmede til en bedre livskvalitet – før bundlinjen. (virksomhedens overskud, red.)," lyder først del af Lars Kolinds svar.

Den virksomhed, han refererer til, er høreapparatvirksomheden Oticon, hvis administrerende direktør han var fra 1988 til 1998, og som fik stor økonomisk succes, efter at han tiltrådte og blandt andet indførte den såkaldte spaghettiorganisation.

"I stedet for at finde medarbejdere, som passer ind i de organisationskasser, man allerede har lavet, etablerede vi mekanismer, så eksisterende medarbejdere kunne forme deres job, så de passede til dem selv. Selvfølgelig så de også kunne gøre mest mulig nytte. Det er de to grundlæggende ting, jeg har bidraget med."

"Når jeg tør sige det og tillægge det den betydning, skyldes det, at det op gennem 1990'erne blev verdens mest studerede managementcase," siger han og fremhæver en række internationale eliteuniversiteter, som har brugt den.

Det med at sætte formål over indtjening kan i princippet bruges i alle brancher, men han indrømmer, at han selv ville have det svært med nogle virksomheders formål. Eksempelvis inden for alkohol og tobak.

Måske har nogle af vores læsere fået morgenkaffen galt i halsen over det, du har sagt om din egen betydning i erhvervslivet. Hvordan kan du få dig til at prale sådan?

"Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det er at prale, men jeg vil gerne fortælle, hvor det kommer fra. Jeg er simpelthen så totalt træt af, at folk, hver gang de taler om mig, siger: 'Nå, det er ham med 40 procents skat på Fyn'. Så eksploderer jeg og siger: 'hør nu her, hvad jeg også har gjort.' Jeg er så træt af at skulle forsvare det med skatten."

I valgkampen 2007 stillede han op for partiet Ny Alliance og blev meget omtalt for et forslag om en flad skat på 40 procent på Fyn for at se, hvad det ville betyde for beskæftigelsen. Siden har han mange gange forklaret, at det bare var ment som en illustration af, at skattesystemet var uhensigtsmæssigt.

I dag sender han en "tak til Vorherre" for, at han ikke kom ind i Folketinget, for han var hverken villig til eller evnede at spille efter reglerne i politik, som er nogle helt andre end i erhvervslivet.

Nu nævner du Vorherre. Hvilken rolle spiller kristendommen for dig?

"Jeg tror faktisk, at den spiller en relativt stor rolle. De gange, jeg har været i krise, som jeg har været masser af gange, har det været en stor støtte for mig at sige, at det nok skal gå, hvis jeg gør mit bedste. Dermed har jeg været bedre til at klare modstand end så mange andre."

Tolker du det som et udtryk for kristendom?

"Ja, det gør jeg faktisk. Hvis man har svært ved at sove, hjælper det enormt meget at bede en aftenbøn," siger han og fremhæver samtidig menneskets ansvar for at forvalte sine talenter, jorden og respekten for andre mennesker.

Lars Kolind har fra barnsben været spejder. I dag donerer han og hans hustru Vibeke millioner af kroner til det internationale spejderarbejde.

Hvorfor er du så optaget af det?

"Hvis man skal gøre en stor forskel i verden, skal man kan gøre noget ved de værdier, børn og unge mennesker får," siger han.

"Jeg startede som spejder som niårig, og jeg lærte så meget af det og blev et andet menneske. Som 27-årig spurgte min arbejdsgiver til min kæmpestore overraskelse, om jeg ikke ville være direktør for virksomheden. 'Du har jo været spejder og spejderleder, så det kan du godt finde ud af.' Det har fulgt mig siden, hvor meget jeg fik ud af opdragelsen i spejderarbejdet," siger han.