Prøv avisen

Lars Qvortrup - En familiefar med hang til ånd og viden

Lars Qvortrup har ingen problemer med at være kristen og videnskabsmand. -- Foto: Linda Henriksen.

Han er noget så sjældent som videnskabsmand og kristen. På mandag fylder dekan og forfatter Lars Qvortrup 60 år

Det er det gode, gamle journalistiske håndværk om at dobbelttjekke sine oplysninger om igen. Da jeg kækt spørger, om Lars Qvortrup er præstesøn, bryder han ud i en stor latter med den efterfølgende remse "nej, nej og atter nej".

Dermed er scenen sat til en samtale om tilværelsens aldring, lyden af motorsave og operaer, familieliv og troen på Gud. Lars Qvortrup rummer det hele og mere til. For dekanen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er ikke sådan at sætte i bås.

På den ene side er videnskabsmanden, der forholder sig til de endegyldige beviser, mens han på den anden side er en troende og søgende sjæl, der finder ro i den folkekirkelige gudstjeneste.

– Mange spørger tit, hvordan man både kan være videnskabsmand og kristen. Men det er der intet problem i. Jeg kan sagtens være videnskabsmand fra mandag til lørdag og så gå i kirke om søndagen, fordi det er to vidt forskellige slags svar, der søges, siger Lars Qvortrup, der blandt andet har skrevet meget læste bøger om det lærende samfund og om det hyperkomplekse samfund.

Netop hans erfaringer med såvel det videnskabelige som det religiøse bruger han i sit arbejde. Således underviser han blandt andet præster i forholdet mellem at tro på Gud og det at være et moderne menneske.

Interessen har han ikke fra fremmede. Hans far var rektor for Århus Katedralskole, og i sin ungdom var han og hans familie mere eller mindre faste kirkegængere i Vor Frue Kirke i Århus, hvor de hørte P.G. Lindhardt prædike. Siden har kirken fulgt ham som en modpol til hans videnskabelige arbejde. Han blev i 1974 mag.art. i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, og frem til 1991 var han lektor på Rasmus Rask Instituttet for lingvistik på Odense Universitet.

Herefter fulgte forskellige stillinger, blandt dem et professorat i litteratur, inden daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2007 udnævnte ham til rektor for Danmarks Biblioteksskole. Året efter blev han headhuntet til sin nuværende dekanstilling, og det er i den, at han på mandag kan fejre sin 60-års-fødselsdag.

I den forbindelse smelter Lars Qvortrups livssyn sammen med hans arbejdsområde. Som 60-årig ved han, at livet fylder mere historisk end fremadrettet, og måske netop det forhold er grunden til, at han har ændret sine musikvaner.

– Som yngre var jeg meget optaget af Bartoks strygekvartetter, men i de senere år er jeg begyndt at lytte meget til opera. Ikke mindst Richard Strauss? "Rosenkavaleren". Den handler om det vemodige i at blive ældre, og selvom jeg ikke selv ser det særligt vemodigt, kan jeg se, at jeg i takt med, at jeg bliver ældre, gør mere brug af min erfaring, siger Lars Qvortrup.

Privat er han gift med skoleleder Birthe Qvortrup, med hvem han har tre børn. Siden er der også kommet tre børnebørn til, og netop samværet med dem står øverst på hans prioriterede liste. De bor ned til Ry Møllesø på en grund med masser af træer og mulighed for at bruge den elskede motorsav.

Den hårde lyd forstummer dog på mandag. Her sidder han nemlig til et fem timer langt ledelsesmøde på Aarhus Universitet.

– Det bliver festligt, siger han og griner – og trøster sig med, at han i denne weekend igen skal være sammen med hele sin familie.

kirke@kristeligt-dagblad.dk