Latineren, der gik i marken

Som professor i antikkens historie ved Københavns Universitet gennem mere end 30 år har Jens Erik Skydsgaard tydeligt præget sit fag og sine studerende. I dag fylder han 75 år

Tilbage i 1960'erne og 1970'erne blev det betragtet som højst besynderligt, da en ung historiker fra Københavns Universitet som led i sin forskning i antikkens historie valgte at rejse til Grækenland og Italien og studere nutidige landbrugsområder.

Indtil da var det antikke Grækenland og Rom mest emner, forskere studerede via overleverede tekster, statuer og potteskår. Men Jens Erik Skydsgaard interesserede sig for datidens landbrug, og til det formål gav det god mening helt bogstaveligt at tage i marken, for selv om flere tusind år er gået siden oldtiden, er landskaberne grundlæggende de samme.

I dag, hvor Jens Erik Skydsgaard fylder 75 år, er det tydeligt, at han havde tiden på sin side. For det er højeste mode at supplere de teoretiske studier i antikken med praktiske studierejser til Middelhavslandene. Men Jens Erik Skydsgaard har også haft mulighed for at præge sit fag, idet han beklædte lærestolen som professor i antikkens historie fra den blev oprettet i 1970, til han gik på pension i 2001.

På Institut for Historie – i dag Saxo-Instituttet – på Københavns Universitet huskes Jens Erik Skydsgaard endnu som en stor forsker, en inspirerende underviser og en faderfigur for flere generationer af nye kandidater i historie.

Som søn af professor, dr.theol. K.E. Skydsgaard blev han tidligt inspireret til en akademisk karriere og kastede hurtigt sin kærlighed på alt, der havde med antikken at gøre. Egentlig var det de klassiske sprog latin og græsk, der var hans hovedfag på universitetet, mens historie var bifag, men Skydsgaard excellerede i at forene en dybtgående viden om sprog, historie og arkæologi, blandt andet i sin doktordisputats om den lærde romer Varro, i sin indføring i oldtidsbyen Pompeji og i sine studier af landbruget i Grækenland og Romerriget.

Efter sin pensionering har professoren kun sjældent haft sin gang på Københavns Universitet, dels for ikke at blande sig i sin efterfølgers virke, dels fordi han efter en hjerteoperation ikke har de samme kræfter som tidligere. Til gengæld har han fortsat stor appetit på at læse og betegner sig selv som altædende, hvad angår bøger.

Den livslange interesse for antikken har sat sig mange spor hos Jens Erik Skydsgaard, der ikke alene er kendt for at have et iltert, "sydlandsk" temperament, men også har boet og arbejdet i Rom, ansat af Det Danske Institut. Han sad i instituttets bestyrelse fra 1976 frem til 2004 og har også beklædt flere andre tillidsposter, blandt andet som formand for Filologisk-Historisk Samfund og medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I sit landarbejderhus ved Sorø har specialisten i Middelhavslandenes landbrug haft megen glæde af at dyrke sin have, sine frugttræer og sine vinstokke i drivhus.

Jens Erik Skydsgaard er tillige en dygtig og ivrig kok med ekspertise i Middelhavsretter, som fortsat træner sine færdigheder på daglig basis hjemme i lejligheden på Frederiksberg. Han har nemlig lavet den arbejdsdeling med sin hustru gennem snart 48 år, cand.jur. Inger Skydsgaard, at hun står for vask og rengøring, mens han står for aftensmaden. Parret har også hjembragt romernes forkærlighed for sene spisetider.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk