Legenden fra Pilestræde

Journalister overalt i Danmark vil i dag -- når tidligere redaktør Erik Bistrup fylder 70 år -- sende en venlig tanke til deres gamle læremester

Midt i en tid, hvor evnen til at blive et kendt ansigt ofte betragtes som en kvalitet i sig selv, er der en særlig grund til at fremhæve mennesker, der fra en position bag kulisserne formår at ændre virkeligheden til det bedre.

Tidligere redaktør Erik Bistrup ydede gennem et kvart århundrede på forskellige ledelsesposter i Det Berlingske Hus en fornem indsats for dansk avisjournalistik uden nogensinde selv at blive en offentlig profil, som man siger. Det var heller ikke meningen.

Undervejs havde han flere forskellige titler. Men uanset, om der stod redaktionschef, medredaktør eller chefredaktør på visitkortet, forblev hans rolle på mange måder den samme som bladskrædderens, der overordnet syede avisens daglige udgaver sammen til det færdige produkt.

I denne funktion blev han en levende legende i de berlingske besiddelser i Pilestræde i København, fordi han besad alle de egenskaber, der kræves i jobbet: overblik og sans for detaljen, handlekraft og viljen til at lytte, hurtighed og evnen til at tænke langsigtet, brutalitet og kærlig omsorg, når det krævedes.

Gennem sit lange virke var han med til at præge en hel generation af journalister, der kom til at arbejde sammen med ham. De blev siden spredt ud på en bred vifte af danske medieorganisationer, hvorfra de i dag på hans 70-års-dag vil sende en venlig tanke til deres gamle læremester.

Hans ledelsesstil vil man i vore dage kalde primitiv, og havde man sendt ham på managementkursus, var det ikke sikkert, han havde bestået. Han kunne være afmålt, når det passede ham, og utallige er de medarbejdere, der har oplevet, at han vendte ryggen til dem og gik midt i en samtale.

Jobbet som bladskrædder med de mange hundrede beslutninger, der skulle træffes hver dag for at få en stor journalistisk organisation til at spille sammen som et godt orkester, gav ham et ry for at være overfladisk. Det var ufortjent.

Kom man ind på livet af manden, viste der sig et meget helstøbt, eftertænksomt og på mange måder ydmygt og genert menneske med en betydelig livserfaring, som han gerne øste af. Hvilket ikke mindst denne signatur har nydt godt af. Der er meget at takke Bistrup for.

Også Det Berlingske Officin skylder ham en del. I de svære år før, under og efter rekonstruktionen i 1982 blev han i virksomheden, og sammen med daværende chefredaktør Hans Dam genrejste han Berlingske Tidende. Fra et ydmygende lavpunkt til igen at blive førende i dansk presse.

Efter en kort afstikker til Børsens Nyhedsmagasin vendte han tilbage som medredaktør, indtil han i 1997 lod sig overtale til at rykke ind som chefredaktør på formiddagsavisen B.T. Det blev ikke hans lykkeligste træk. Han fik ganske vist rettet noget op på avisen, men gik glip af dén flotte afslutning på karrieren, som mange havde undt ham.

Siden han forlod avisen i 2001, har han været hjemmemenneske. "Jeg går tur med hunden," svarer han med tilfredshed i stemmen, når man spørger til tilværelsen som pensionist. Han arbejder som frivillig hos Kirkens Korshær på Nørrebro i København, og så læser han stadig aviser. Ikke så mange som tidligere og nok også med et mere blandet indtryk end dengang, han selv stod på broen. Men sikkert med det samme overblik og sans for detaljen.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk