2400 år gammelt skelet rører os med sin menneskelighed

Efter to år og 4000 fund er udgravningen i Sønder Tranders ved Aalborg afsluttet. Blandt fundene finder man skelettet af en mand, der tydeligvis havde en hård skæbne, og som samtidig fortæller vigtige detaljer om livet for cirka 2400 år siden

Fund X3160, af arkæologerne også kaldet Lillebror, blev ikke vist meget venlighed, da han var i live. Men her 2400 år efter hans død behandles han med største varsomhed. Fotos: Nordjyllands Historiske Museum.
Fund X3160, af arkæologerne også kaldet Lillebror, blev ikke vist meget venlighed, da han var i live. Men her 2400 år efter hans død behandles han med største varsomhed. Fotos: Nordjyllands Historiske Museum.

Med overkroppen og hovedet vendt mod bunden af graven ligger han presset sammen med knæene trukket op mod hagen. Hænderne ser ud til at være bundet sammen ved håndleddene, og på indersiden af et ribben er der stikmærker fra det spyd eller sværd, der er stukket gennem ham.

”Det er gået voldsomt for sig. Jeg tror, han er henrettet, simpelthen. Muligvis ofret til guderne,” siger Lars Egholm Nielsen, der er museumsinspektør og arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum.

Det er ham, der de seneste to år har stået for udgravningen i Sønder Tranders sydøst for Aalborg.

Men det er aldrig for sent med lidt venlighed, og her 2400 år efter, at nogen skubbede den 35-45-årige mand i et hul, er udgravningsgenstand X3160 nænsomt børstet fri for jord og vasket. Lige nu ligger hans knogler til tørre på noget, der ligner et opvaskestativ. Men på et tidspunkt bliver han omhyggeligt samlet igen. For han er en hilsen fra fortiden, et menneske som os, der bare levede og døde, dengang man gik mere kontant til værks.

Skelettet har fået navnet udgravningsgenstand X3160.
Skelettet har fået navnet udgravningsgenstand X3160.

Inden vi hvidvasker ham helt, er der selvfølgelig den overvejelse at gøre sig, at han har været en værre slyngel. Ikke et offerlam, men en forbryder. Det vil vise sig.

Men allerede inden de tilbundsgående undersøgelser af hans anatomi for alvor går i gang, trænger hans menneskelighed sig på.

Det er vel også derfor, arkæologerne har givet ham et navn, ligesom de gjorde med skelettet Preben, der blev fundet her for to år siden, og som tidligere er omtalt i Kristeligt Dagblad.

Kun 130 meter var der mellem de to mænd. De synes at være samtidige og har måske kendt hinanden. Til gengæld fortæller deres knogler hver sin historie: Den ene var elsket, den anden ikke.

I livet mødte Preben omsorg – hans brækkede venstre underarm var forsøgt sat sammen. Han blev plejet og passet efter den ulykke, han angiveligt kom ud for. Og han fik den fineste dragtnål med sig i graven. Mens Lillebror fik hænderne surret sammen, et spyd i maven og ikke så meget som en slat korn med til efterlivet.

Det er den slags oplysninger, som godt kan påvirke nutidige læsere med et blødt punkt for the underdog.

Også de små personlige kendetegn, som afsløres hos den uheldige af de to mænd, er med til at gøre ham til menneske frem for skelet. For eksempel hans visdomstand.

Modsat de fleste udviklede han kun en. Faktisk vurderede arkæologerne ham i første omgang til at være yngre, end han er, netop fordi tanden var i så god stand. Men det manglende slid skyldtes altså bare, at den aldrig har bidt sammen om andet end luft.

Om han var høj eller lav af statur, er endnu ikke fastslået, men hans lårknogler er bemærkelsesværdigt kraftige. Med andre ord har han haft begge ben solidt plantet på jorden og ikke været nem at vælte omkuld.

Men væltet, det blev han, og derefter lagt under bopladsen i grundlæggerfasen.

Begge herrer levede omkring år 400 før Kristi fødsel, hvor gravskikken hed ligbrænding, og de fleste blev nedsat i urner. Derfor er fundet af de hele, gravlagte skeletter usædvanlige. Måske er der her tale om en lokal nordjysk skik.

Lillebror blev ikke sparet for noget, men var da for længst borte, da landsbyen ved Sønder Tranders ophørte med at eksistere omkring år 550 efter Kristi fødsel.

Nogle år tidligere blev store dele af verden påvirket af to naturkatastrofer.

”Man har en idé om, at det er en vulkan i Alaska og måske en i Mellemamerika, som går i udbrud i år 536 og 540. Skriftlige kilder fra både Romerriget og Kina taler om, at solen herefter kun lyste som månen, og at afgrøderne slog fejl i flere år,” siger Lars Egholm Nielsen.

Også andre landsbyer i Danmark uddør eller flytter på det tidspunkt.

Fundene fra Sønder Tranders pakkes nu sammen og sendes sidst på året til Panum i København, hvor der skal tages dna- og kulstof 14-prøver. De to års udgravning har givet oplysninger på mange niveauer og resulteret i langt flere interessante fund, end Lars Egholm Nielsen drømte om.

Bopladsen viste sig også at være større end forventet med op mod 200 huse. Livet her strakte sig fra 500 år før Kristi fødsel (førromersk jernalder) til år 550 efter (ældre germansk jernalder). Menneskene var jordbrugere. Lillebror var den sidste tidligere indbygger, der blev fundet, inden arkæologerne netop – 2400 år efter hans død – har pakket udgravningen sammen.