Prøv avisen

Litterær løve med bid i

Forfatteren Flemming Christian Nielsen er med egne ord voldsomt optaget af de idéer, der præger kristendommen. I dag fylder han 70 år. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Forfatteren, journalisten, oversætteren og debattøren Flemming Chr. Nielsen er kendt for sine stærke holdninger og store forkærlighed for Melvilles forfatterskab. I dag fylder han 70 år.

Det var på selveste juleaften, at forfatteren og oversætteren Flemming Chr. Nielsen pludselig fik smag for Melvilles forfatterskab. Den aften var han endt alene, men besluttede sig til at søge selskab på sin velvoksne bogreol. Og hans øjne låste sig fast på en hval af en bog Moby Dick af Herman Melville. Den slugte han hurtigt, og til hans store glæde opdagede han, at Melville havde skrevet flere andre bøger, som ikke rigtig var blevet opdaget derhjemme. Derfor besluttede han at bruge ti år af sit liv på at oversætte Melvilles værker. Siden er Flemming Chr. Nielsens oversættelser af Melville ofte blevet rost, men da en undrende interviewer engang spurgte ham, hvorfor han virkelig havde lyst til at bruge 10 år på det store oversætterprojekt, svarede: Hvorfor har nogen lyst til at sidde 40 år i en bank?

På den måde har Flemming Chr. Nielsen altid været hurtig i replikken, ligesom han har været hurtig på tasterne med både artikler, anmeldelser, romaner, oversættelser og debatindlæg i løbet af sin skæve karriere.

LÆS OGSÅ: Den danske stats fortolker

Undervejs har han såmænd også anmeldt teater her i avisen, men han er oprindelig uddannet cand.scient. i matematik og fysisk, selvom han tidligt viste talent for sprog. Som oversætter har Flemming Chr. Nielsen også oversat Noam Chomsky, Bertrand Russell og Henry D. Thoreau. Og som romanforfatter debuterede han selv i 1975 med Ondskabens rødder og har siden blandt andet skrevet de satiriske romaner Svamp (1994), Stasiland (2001), Rejsen til Regine (2003), Nytårstalen (2004), Den hemmelige Note (2006) og Dyrets tal (2009).

Derudover kan nævnes den fiktive Regine Olsens dagbog (2001) samt fagbøger, essaysamlinger, børnebøger og biografierne Anarkisten (2000) om Mogens Glistrup og Ind i verdens vrimmel (1998, rev. udg. 2006) om Søren Kierkegaards ukendte bror. Desuden har Flemming Chr. Nielsen skrevet under pseudonymerne Fanny Frydenholm og Erik Søndergaard Hansen. Og fra 1965-76 var han også medredaktør af det sprogfilosofiske tidsskrift Exil og 1980-99 journalist på Jyllands-Posten.

En søgning efter artikler af og om Flemming Chr. Nielsen viser, at han stadig skriver særdeles aktivt til aviser især debatindlæg. Og en tidligere kollega på Jyllands-Posten har også betegnet ham som en skeptiker med et evigt kritisk blik på sin omverden.

For nogle år siden var Flemming Chr. Nielsen endda en af bagmændene bag foreningen Danmarks løver med undertitlen Modstandsbevægelsen mod Dansk Folkepartis besættelsesmagt. Foreningen havde til hensigt at vise, at den danske kulturarv og de danske værdier kunne fortolkes på andre måder, end det bliver gjort af Dansk Folkeparti. Og i en kronik på vegne af Holger Danske, Aladdin, Den lille Havfrue, Lykke-Peer, Pigen med Svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle Erobreren, Dana og Danmarks Løver & Løvinder gav han sammen med Rune Engelbreth Larsen et andet bud på, hvad danskhed kunne betyde. Overfor Kristeligt Dagblad uddybede han:

Dansk Folkeparti vil gøre os til en nation, der insisterer så hårdt på en bestemt danskhed, at det ikke levner plads til forståelse for andres baggrund. Vi hylder kulturarv og kristendom oppe på amagerhylden, mens vi har gjort det til noget landsforræderisk at hjælpe flygtninge.

Anderledes tøvende var han, da han senere blev spurgt, om han selv så sig som kristen:

Jeg kan hverken svare ja eller nej til, om jeg er kristen, men det er nu heller ikke noget, der anfægter mig. Derimod er jeg voldsomt optaget af de idéer, der præger kristendommen. Jeg er ikke vantro eller ateist, men jeg kan heller ikke identificere mig med en bestemt kristen retning. Det undrer mig, at præster på tv altid skændes, for eksempel om hvem ens næste er, sagde Flemming Chr. Nielsen, der ikke synes, at man skal dømme præster og debattører på deres flotte ord, men på deres livsførelse. Og sådan bør han også selv dømmes, har han udtalt:

Melville siger det så præcist, Vort liv er vort amen!.