Litteratur dannede rammen om hans liv: Manden bag Den Store Danske Encyklopædi er død

Det var Kurt Frombergs fortjeneste, at Den Store Danske Encyklopædi nåede at udkomme, inden digitaliseringen tog over. Nu er den tidligere Gyldendal-direktør død, 87 år

Kurt Fromberg (tv.) sammen med professor Jørn Lund og daværende kulturminister, afdøde Grethe Rostbøll (K).– Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Nordfoto.
Kurt Fromberg (tv.) sammen med professor Jørn Lund og daværende kulturminister, afdøde Grethe Rostbøll (K).– Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Nordfoto.

Det kan med rette siges om Kurt Fromberg, at han var en dansk udgave af den amerikanske drøm om at komme fra beskedne kår og arbejde sig op til en af samfundets topposter. Ene og alene på baggrund af egne evner.

I 17 år var han administrerende direktør for forlaget Gyldendal, og det var ham, der tog initiativ til at søsætte Den Store Danske Encyklopædi, der udkom i 20 tunge, indholdsmættede bogbind. Det første i 1994 og det sidste i 2002. En udgivelse og en præstation, som flere mener, var lige i sidste øjeblik, inden digitaliseringen for alvor tog over og gjorde et fysisk værk af den størrelse utænkeligt. Kurt Fromberg stod nærmest egenhændigt for at skaffe finansiering til det store leksikon, og det var han stolt af. Ligesom han var stolt af, at værket udkom helt uden forsinkelser. Ambitionerne og det ihærdige arbejde med encyklopædien skyldtes, ifølge ham selv, ikke mindst han egen store optagethed af oplysning. En optagethed, som blev grundlagt allerede i barne- og ungdomsårene, og som han tillagde sin opvækst og baggrund, selvom den lå langt fra Gyldendals kulturelle højborg.

”Gyldendal blev min uddannelse og mit liv, og mens andre gik på universitetet, gik jeg på lageret. Fundamentet under oplysning er at have en ordentlig encyklopædi, så enkelt er det egentlig, og derfor var jeg meget engageret i forhold til det arbejde,” sagde Kurt Fromberg til Kristeligt Dagblad i forbindelse med sin 80-års fødselsdag.

I 2009 blev Den Store Danske Encyklopædi med sine mere end 160.000 artikler tilgængelig for alle i en internet-udgave. Så digitaliseret blev værket naturligvis også, men det var udgivelsen af det fysiske leksikon, der blev Kurt Frombergs fineste øjeblik i hele processen. Det var da også, mener de fleste, en forlæggerbedrift ud over det sædvanlige.

Arbejdede som seksårig

Kurt Fromberg voksede op som den ene af syv børn i et beskedent hjem på Nørrebro i København, hvor faderen forsørgede familien som ejendomsmægler. I et radioprogram fortalte Kurt Formberg engang om, hvordan han bidrog til familiens økonomi allerede som seksårig ved at være bybud om morgenen og om eftermiddagen. Om morgenen løb han op og ned ad trapper med mælkeflasker, og om eftermiddagen bragte han blomsterbuketter ud.

Han gik i skole på Nørre Allé og i søndagsskole hos KFUM. Men det var folkebiblioteket i Griffenfeldsgade på Nørrebro, der trak mest i ham. Her stillede han sin altid voldsomme sult efter oplysning og åndelig føde.

Med sin medfødte nysgerrighed og store interesse for bøger var det helt naturligt, at Kurt Fromberg som 19-årig søgte og fik ansættelse som assistent på boglageret hos Gyldendal, hvor han kunne benytte pauserne til at læse. Herfra arbejdede hans sig, autodidakt som han var, opad i hierarkiet. I 1965 blev han leder af presse- og reklameafdelingen, hvor han var i omkring ti år. Efter et studieophold ved Buffalo University i USA blev han i 1977 marketingdirektør for forlaget. Det var springbrættet til, at han to år senere dannede et ledelses-trekløver sammen med Ole Werner Thomsen og Eigil Winther og derefter, i 1982, overtog posten som administrerende direktør i Gyldendal efter Ole Wivel. Den stilling varetog han frem til sin pensionering som 65-årig i 1999, hvor Stig Andersen overtog topposten i det store forlag.

Lærredsposer med bøger

Hos Gyldendal var Kurt Fromberg kendt som en hårdtarbejdende chef, der ofte blev på arbejdspladsen til langt ud på aftenen. Han var kendt for at vide alt, hvad der foregik i samtlige kroge af virksomheden.
Når han gik hjem, var det næsten altid med et par lærredsposer, godt fyldt op med bøger, i hænderne. Men da beslutningen om pension var truffet, holdt han sig helt væk fra forlagskontorerne. I modsætning til hvad mange havde troet, for Kurt Fromberg havde levet og åndet for Gyldendal. Efter Knud V. Jensens ønske sad han dog med ved bestyrelsesmøderne et stykke tid efter, men der forholdt han sig tavs og fungerede nærmest som observatør. Hans tid var forbi, og det var naturligt for ham at vige pladsen for andre.

Om pensionisttilværelsen fortæller hans hustru Karethe, at Kurt Fromberg til det sidste styrede sin nysgerrighed ved at læse. Han led af Parkinsons sygdom, men det forhindrede ham ikke i at læse masser af aviser og bøger. Det sidste gjaldt mest fagbøger, og han rakte helst ud efter bøger med historiske emner. Ægteparret gik i øvrigt på pension samtidig, hun som børnebogschef hos Gyldendal, hvor de to mødte hinanden i 1979.

”Det afspejlede Kurts karakter, at intet var umuligt, før det var afprøvet,” fortæller hus­truen, der passede sin mand i hjemmet i Virum til det sidste. Her nåede han også at lære sit lille oldebarn på otte måneder at kende. Kurt Fromberg efterlod sig desuden to sønner og to børnebørn fra sit første ægteskab.
Ud over sin tid hos Gyldendal var Kurt Fromberg involveret i en række andre erhvervsforetagender. Han sad ti år i bestyrelsen for lysproducentvirksomheden Louis Poulsen & Co. Han nåede også en tur forbi bestyrelsen i Berlingske Media, der dengang hed Det Berlingske Officin.

I 1999 modtog han Publicistprisen af Den Danske Publicistklub for sin indsats i den danske medieverden. Samme år blev han udnævnt som æresmedlem af Den Danske Forlæggerforening.