Prøv avisen

Litteraturelsker med hang til Norden

"Jeg har i mit arbejde med de nordiske sprog oplevet, at verden kan omsættes og fortolkes på flere måder," siger Erik Skyum-Nielsen. Foto: Søren Staal.

Erik Skyum-Nielsen har siden 1970erne været en central skikkelse i dansk litteratur. I dag fylder han 60 år

Erik Skyum-Nielsen voksede ellers op i et hjem med mere end én bogreol.

Hans mor kunne citere både Bibelen, salmebogen og Højsangen frit. Og hans far, Svend Skyum-Nielsen, var professor i socialpsykologi. Siden blev Erik Skyum-Nielsens bror, Peder Skyum-Nielsen, også professor. Og Erik Skyum-Nielsen viste tidligt sit eget akademiske talent.

Allerede som 22-årig færdiggjorde han sin uddannelse som magister i nordisk litteratur og blev umiddelbart efter sin afsluttende eksamen ansat som lektor ved universitetet i Reykjavik.

Nogle af mine islandske venner siger, at de fik mig lige fra børnehaven, men det var en stor oplevelse for mig at undervise deroppe, hvor jeg blev i fire år, så jeg til sidst også blev god nok til at oversætte islandsk litteratur til dansk.

I dag har Erik Skyum-Nielsen oversat næsten 40 islandske romaner, digte og skuespil til dansk. Og de seneste år er han også begyndt at oversætte færøsk litteratur til dansk.

Jeg har i mit arbejde med de nordiske sprog oplevet, at verden kan omsættes og fortolkes på flere måder, og at sproget bliver større, forklarer Erik Skyum-Nielsen, der til daglig arbejder som lektor på Københavns Universitet.

Det er dog nok først og fremmest som anmelder, at Erik Skyum-Nielsen har gjort sig bemærket herhjemme.

Han blev allerede kendt, da han blev tilknyttet dagbladet Information som litteraturkritiker i 1978.

Fra begyndelsen var han med til at bære en række af de nye forfattere frem, der brød med 1970ernes politiske litteratur og i stedet satsede på det formbevidste sprog.

Da Erik Skyum-Nielsens ældste søn skulle konfirmeres, fik Erik Skyum-Nielsen ifølge et tidligere interview med Kristeligt Dagblad også øjnene op for kristendommens sprog og Bibelens fortættede tekster.

Jeg oplevede, at mange temaer i litteraturen og kristendommen gik hånd i hånd. Siden har jeg blandet mig i salmedebatten og lavet læsninger af litteraturen, hvor jeg går efter en almenreligiøs læsning. På den måde har litteraturen fået mere kontur for mig. Ikke forstået på den måde, at jeg læser som en kristen, men jeg holder til stadighed muligheden åben for, at der kan foregå en dialog og være et naboskab mellem poesi og kristendom, siger Erik Skyum-Nielsen, der blandt andet har skrevet om de metafysiske lag i 1990ernes danske litteratur i bogen Engle i sneen fra 2000, hvor han især analyserer en række tekster fra de mange dygtige kvindelige forfattere, der kom frem i 1990erne.

Selvom han stadig går jævnligt i kirke tøver han dog med at kalde sig kristen:

Jeg er et menneske, der gerne vil være en kristen, men jeg synes, det er lidt for hovmodigt at kalde mig kristen. Jeg har en dyb længsel efter troen og Gud, som holder mig oppe og hele tiden inspirerer mig i mit arbejde, men jeg tør ikke påstå, at jeg hviler i troen, siger han.