Når professor ved Menighedsfakultetet Asger Chr. Højlund i dag klokken 13 holder sin afskedsforelæsning over emnet ”Hvorfor er vi her? Meningen med at drive teologi”, vil han hverken beklage sin afgang eller begræde den udvikling, han har været vidne til i det teologiske og folkekirkelige miljø i Danmark. Ganske vist er der udviklingstendenser i folkekirken, som Asger Højlund er bekymret over og har ytret sig kritisk om – blandt andet i debatter her i avisen. Det gælder for eksempel indførelsen af et ritual for vielse af homoseksuelle, men samtidig har Asger Chr. Højlund let ved at få øje på tendenser, der trækker i en anden retning, og som giver ham grund til optimisme – set fra hans position på den kirkelige højrefløj.
”I 1970’erne og 1980’erne blev vi på Menighedsfakultetet betragtet som bagtroppen af en vigende hær, og der var ingen respekt for den idé, fakultetet blev grundlagt på, nemlig at teologien må tage afsæt i troen og udfolde og udfordre den indefra i stedet for at forholde sig akademisk til den udefra. Nu, hvor den entydige modernisme er veget for postmodernismen, er det langt mere udbredt at forstå teologien som en disciplin, der kan udfolde troen fra troens egne præmisser,” siger den afgående professor, der efter 39 år på Menighedsfakultetet også glæder sig over, at mange af de teologer, der er uddannet fra fakultetet, deriblandt hans egen søn, får ansættelse som præster i folkekirken, både i almindelige sognemenigheder og i valgmenigheder.
Asger Chr. Højlund tror da også, at fremtiden vil byde på flere profilkirker og flere menigheder, der er båret af stærke fællesskaber og en identitet knyttet til bestemte teologiske retninger.
Han har været mindre udadvendt i sit virke end broderen Henrik Højlund.
Men han har med egne ord fundet sin identitet i forskning og undervisning og fortryder ikke, at den oprindelige drøm om at blive præst blev byttet ud med næsten fire årtiers virke inden for Menighedsfakultetets rammer.
Hans far var med til at stifte fakultetet, og året efter faderens død i 1972 blev Asger Chr. Højlund selv engageret i fakultetet, da han var en af to teologistuderende, der varetog studenterundervisning. Han arbejdede dengang med oversættelse af lutherske bekendelsesskrifter fra latin og har siden specialiseret sig som Luther-forsker. Han blev som nyuddannet cand.theol. i 1979 ansat som lærer på fakultetet, og i 1992 fik han teologisk doktorgrad i Lund og i 2007 udnævnt til professor i dogmatik.
Asger Chr. Højlund glæder sig til mere tid til den nærmeste familie, der ud over hustruen, pensioneret sognemedhjælper Kirsten Marie Huus Højlund, omfatter parrets fire børn og ti børnebørn i alderen 1 til 10 år. Selvom teologer på kirkens grundtvigske fløj har anklaget Højlund for at være stiv og konservativ, opfatter han selv fornyelse som en vigtig teologisk disciplin, der dog må foregå ”inden for den ramme, der sættes af læren om, at Jesus virkelig er Guds søn”. Den grundtvigske fløj er i øvrigt også rigt repræsenteret blandt de mange teologer og præster i Højlund-slægten, hvis familieforening rummer et par hundrede medlemmer, mens Højlund-koret, der samles hvert andet år for at øve og afholde koncerter, omfatter op mod 60 medlemmer af slægten. I år øver koret til en opførelse af Mozarts ”Requiem” i Viborg og Aalborg i forbindelse med allehelgen. Og Asger Chr. Højlund glæder sig både til den musikalske udfordring og til oplevelsen af, at de forskellige teologiske fløje i familien kan samles om et fælles mål.