Lukøjnene og mærk et øjeblik hele din krop. Føl så dit åndedræt.
Det var med et smil på læben, at Janus Christian Jakobsens far engang i midren af 1980’erne sendte sin 11-årige søn af sted på meditationskursus. Den nuværende overlæge var fra en tidlig alder rastløs og særdeles foretagsom. Derfor ville han have godt af at lære lidt af buddhisterne og finde ro i sjælen, mente faderen.
Det mentale, daglige pusterum har Janus Christian Jakobsen taget med sig ind i sit voksenliv. For uden meditation var det nok blevet for meget af og til. Lidt ligesom når man bliver ved med at ryste en lukket cola-flaske.
”Meditation er jo oprindeligt skabt af buddhisterne som et redskab til at udvikle medfølelse og empati. Det kan man aldrig få for meget af. Derfor tager jeg mig hver dag tid til at sætte mig på en stol for at finde ro i sindet et øjeblik,” siger Janus Christian Jakobsen, hvis nye forskningsprojekt har været at se på lykkepillers manglende effekt hos depressionsramte.
I Janus Christian Jakobsens branche er meditation ellers ikke just udbredt – i hvert fald ikke blandt egne kolleger:
”Jeg har prøvet at forklare ham, at mindfulness ikke nødvendigvis er særligt evidens-baseret. Men sådan er det jo her i livet. Han har selv nævnt, at han via mindfulness har godt styr på de ’indre dæmoner’,” siger Christian Gluud, Janus Christian Jakobsens kollega i Copenhagen Trial Unit.
Men foreneligheden mellem meditation og lægeverdenen giver for Janus Christian Jakobsen fin mening. For ham er kernen i både meditation og videnskab netop at sætte sig selv og sine personlige holdninger i anden række – også selvom det betyder, at man må erkende sine fejl.
”Det er ikke Jorden, der drejer rundt om dig. Det er nok nærmere dig, der er en myre på Jorden. Og det er netop det, som meditation også handler om,” siger Janus Christian Jakobsen.
Da Janus Christian Jakobsen som teenager rendte hjemmefra på det dengang ”slumagtige Nørrebro”, begyndte hans mor at græde, fordi hun var så bange for, at der skulle ske ham noget på de dunkle nabogader. Han kom derfor hurtigt hjem igen.
Som et halvnørdet barn i en ”standard kernefamilie” med en søster, mor og far lærte Janus Christian Jakobsen nemlig at tænke med både hovedet og hjertet. Det er det, tror han også, der forklarer den senere arbejdsomhed.
Ved siden af forskningsstillingen hos Copenhagen Trial Unit er Janus Christian Jakobsen overlæge på Holbæk Sygehus’ hjerteafdeling.
Hvorfor det i professionen giver mening at være en del af både klinik og forskning, har han skrevet flere kronikker om. Det er afgørende for ham at have de bedste betingelser for at se det samlede billede af de muligheder og udfordringer, branchen står i.
”Jeg arbejder rigtig meget. Også i min fritid. Og også for meget,” siger Janus Christian Jakobsen.
Med flere jobs i lægeverdenen går al fritiden med at kravle rundt på gulvet med sin treårige søn, Lupo, der er i den alder, hvor alt skal leges med.
”Det er en velsignelse at have den form for medfølelse over for et andet menneske, som jeg er privilegeret af at opleve som forælder. Hvis medfølelsen strømmer – hvad enten det gælder for min søn, mine nærmeste eller mine patienter – giver det i sig selv mening at brugetid på. For det er lykke for mig.”8