Da Mads Brügger gik i børnehave, havde han det så svært med pædagogerne og de andre børn, at han flygtede fra den.
Vejen hjem til hans forældre førte gennem en skov, som pædagogerne forfulgte ham igennem, og faderen stod ved postkassen iført morgenkåbe og var ved at hente dagens avis, da lille Mads kom løbende rundt om hjørnet med en 3-4 pædagoger i hælene.