Mads Nørgaard: Jeg troede, man skulle arbejde solen sort hele tiden

Ét af Danmarks største modemennesker fylder 60 år søndag. Mads Nørgaard tror på at gøre sig umage og på syndernes forladelse, men han spekulerer også på, hvorfor han tidligere i livet har arbejdet så regelret

"Min far ser jeg lige midt i bærret, når jeg kigger mig i spejlet,” siger designer Mads Nørgaard, der er søn af den københavnske tøjhandler Jørgen Nørgaard. – Foto: Marco van Rijt.
"Min far ser jeg lige midt i bærret, når jeg kigger mig i spejlet,” siger designer Mads Nørgaard, der er søn af den københavnske tøjhandler Jørgen Nørgaard. – Foto: Marco van Rijt.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

At min far døde sidste år. Og at jeg for 10-12 år siden fik konstateret sclerose. Og så mindre dramatisk: at vores børn er blevet ældre, og at vores datter er flyttet hjemmefra. Det er en ny livsfase, hvor det at skulle tage sig af børnene, hente og bringe, ikke fylder så meget, som det har gjort.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Der har jeg den store glæde at kunne sige: hele mit liv. Lige i 7-8-9. klasse syntes jeg dog, vi havde meget fastlåste roller, os der var i klassen. Der synes jeg ikke, der var den varme, jeg forbinder med resten af mit liv. Men ellers har faserne været lige gode.

Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Min mor og far ville sige, at det gode, der måtte være hos mig, langt det meste af det, kommer fra Bent Plenge Wallenstrøm, der var min folkeskolelærer og stoppede i 7. klasse. Han var et uendeligt varmt, nærværende og poetisk væsen. Kunstnerisk, og meget rolig. Det er meget forskelligt, hvilke gaver og talenter vi er udstyret med, men en god lærer kan med en nænsom tilgang få det bedste frem i hver enkelt. Da han døde, talte jeg med hans søn, og han og konen foreslog, at jeg kunne få et af hans malerier, som nu hænger i vores sommerhus. På den måde er han meget nærværende.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område/i samme profession som dig?

Man skal tro på sig selv og tro på, at det, man kommer med, har relevans. Og så har jeg haft glæde af at have nogen helte at se op til. På den ene side skal man have helte, på den anden side ikke lytte til for mange mennesker. Folk har så mange råd om så mange ting, og det, man kommer med, kan sagtens være det stik modsatte af, hvad folk tror, verden har brug for.

Men det med heltene er vigtigt: Inden for mit forretningsområde er det en som Paul Smith, der er mere optaget af tøj og mennesker end af mode. Katharine Hamnett, og så den allerstørste af dem alle: Yves Saint Laurent, som hele tiden fokuserede på mennesket bag. At frigøre og skabe bedre rammer for den, der skulle gå med tøjet.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Jeg har lyst til at nævne min sclerose, men tøver også en smule med det. Den sorg, det var at fortælle min kone og min familie om den, var nok større. Det har været enormt lærerigt for mig at få fortalt med store bogstaver, at jeg ikke er uovervindelig. Men når man er barn og får at vide, at ens mor eller far lider af noget, som er alvorligt, kan det få mange drømme til at briste. Det var ikke en særligt sjov formiddag.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Min far ser jeg lige midt i bærret, når jeg kigger mig i spejlet, fordi vi ligner hinanden så meget fysisk. Især når jeg har briller på. Min mor ligner jeg også, men ikke så meget udenpå. Jeg føler mig meget beslægtet med dem begge og bærer mange af deres gode sider videre.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Jeg ville godt have taget en længere barsel med mine børn end den måned, jeg havde. Jeg troede, man skulle arbejde solen sort hele tiden, og det er først i en moden alder, det er gået op for mig, at jeg kunne have gjort det på en anden måde. Men jeg tænkte det ikke som en mulighed – og jeg bruger meget tid på at tænke over hvorfor.

Jeg ville også gerne have prøvet at bo i udlandet i en periode. Selvom min søde kone prøvede at indlede den samtale, var jeg ikke specielt lydhør. Jeg har haft en meget regelret måde at arbejde på, skyndt mig og skyndt mig, i stedet for at stoppe op. Når jeg ser tilbage, er jeg ikke specielt stolt af det.

Hvad tror du på?

At gøre sig umage, være imødekommende og syndernes forladelse.

Hvad har bragt dig størst glæde her i livet, ud over din familie?

Mit dejlige arbejde og samvær med venner og bekendte. At se solen stå op hver dag og høre fuglene synge, når det bliver forår igen. Jeg kan cykle store omveje for at høre en solsort. Morgenbadning i havet. Vi bor på en husbåd og jeg har den store glæde, at jeg kan gå i vandet hver morgen. Og så en ting som at gå til Roskilde Festival. At være ude blandt mennesker og se, hvordan verden hænger sammen, det nyder jeg virkelig.