Prøv avisen

Maleren på kroen

Knud Nielsen fandt sig selv i det spontane, ekspressive maleri. – Foto: Jørgen Jessen.

Knud Nielsen er død, 91 år. Han skal begraves fra den kirke, som han forærede et femfløjet alterbillede til

Maleren Knud Nielsen, Vindelev ved Jelling, er død, 91 år.

Døden indtraf efter flere års svagelighed. I vinteren 2001 blev han ramt af en blodprop, der lammede ham i den ene side og gjorde det vanskeligt for ham at tale. Men med stor støtte fra hustruen, Jonna Borum, vendte han tilbage til sit atelier og begyndte at male igen. Men efterhånden ebbede kræfterne ud, og da han i pinsen for sidste gang oplevede det blomstrende danske forår, erkendte han, at han nok ikke havde lang tid tilbage.

Knud Nielsen skal begraves fra Vindelev Kirke, som han har sat sit afgørende præg på. Han var ellers ikke kirkekunstner, men i 1994 forærede han til denne kirke et meget smukt femfløjet alterbillede skabt ud fra Grundtvig-salmen Den signede dag og malet i den spontane, ekspressive stil, som han dyrkede i sin ungdom og vendte tilbage til i 1960erne. Han er med på et kendt fotografi af COBRA-malere, men befandt sig i gruppens udkant. Med sit spontane maleri kunne han måske være kommet længere ind mod dens midte. Hans udvikling på dette tidspunkt gik imidlertid i en ganske anden retning. Han blev optaget af det konkrete maleri, arbejdede strengt arkitektonisk og rensede sine billeder for al spontanitet noget, der nok i virkeligheden var imod hans natur. Dette føler man særlig stærkt, når man kender den frugtbare frigørelse, som hans maleri senere gennemgik. Da var det, som om han for alvor fandt sig selv.

Knud Nielsen, der fra 1958 var medlem af Grønningen, stammede fra Fredensborg i Nordsjælland. Han kom i maskinlære, men det var ikke noget for den følsomme unge mand. I stedet blev han indsæber hos en barbermester og kom senere i lære som barber. Og efter at have fået svendebrev i 1939 blev han selvstændig. Tre-fire kunder om dagen var nok til, at han den øvrige del af dagen kunne koncentrere sig om det, der var hans lidenskab: at male. Dette foregik i barbersalonens baglokale. Som kunstner var han autodidakt og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1941. Hans kunstneriske fædre var Kandinsky, Klee og Miró.

I årene 1966-86 var han lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor et af hans råd til eleverne var dette: I må aldrig iklæde jer andres tøj. I skal finde jeres eget!

Til Vejle-egnen flyttede Knud Nielsen og hans kone i 1976. De ledte efter en mindre gård, men endte med at slå sig ned på Vindelev Kro, hvad ingen af dem havde forestillet sig. Dér skabte de efterhånden et kulturcenter indeholdende en manifestation af Knud Nielsens kunstneriske virke gennem 67 år.

Først efter at han som 70-årig havde forladt sin lærergerning ved akademiet, opdagede han, hvor mange kræfter han havde brugt på undervisningen, frigjorte kræfter, som nu foldede sig ud i overskuddet og vitaliteten i billeder, der blev vist ved store udstillinger både herhjemme og i udlandet. Især vandt hans værker genklang hos et tysk publikum, der nærmest valfartede til hans galleri i Münster. Knud Nielsen var en meget flittig maler, der gerne arbejdede til musik. Det kunne være Bach, men også jazzmestre som Duke Ellington eller Miles Davis.

grymer@kristeligt-dagblad.dk