Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Min mand digteren og dramatikeren Jess Ørnsbos langvarige sygdom og død og flytningen fra et stort hus tilbage til København, hvor jeg synes, jeg hører til.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Da mine bøger blev modtaget, og jeg fik læsere.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Min morfar og min søn. Min morfar var min barndoms patriark og beskytter og en generøs fortæller, han åbnede hele sin fortid for mig.At få et barn var som at få slået et vindue op til fremtiden. Tore prægede, hvad jeg skrev, og jeg er stadig lykkelig for at kunne være sammen med ham, min svigerdatter og deres to drenge.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?
Man må brænde for det, og så må man nok også have talent, stædighed og held – det er jeg ikke glad for at sige.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Bare at blive ved med at skrive – egentlig har jeg aldrig gjort noget dramatisk.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Min mormors død. Den trygge barndom hos mine bedsteforældre var forbi. Min mor og lillesøster og jeg flyttede til Vesterbro med en ny far, ny skole, ny omgangskreds – og fik ikke mere lov til at se voksent teater.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Da jeg sendte min novellesamling ”Knagen” til Gyldendal.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Min mors tavshed. Min fars charme og udstråling har jeg ikke det mindste af.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg skulle have ventet med at gifte mig, til jeg var 30 år. Jeg var 22, da jeg giftede mig, jeg kom fra familien lige ind i ægteskabet. Egentlig havde jeg drømt meget om at leve alene – måske nogle år i udlandet. Men dengang giftede man sig for at få en lejlighed. ”Boligberettiget” synes jeg stadig er et skrækkeligt ord.
Hvad tror du på?
Jeg tror, man forsvinder i en lang, dyb søvn, og så er man væk.
Hvad har bragt dig størst glæde her i livet udover din familie?
Min mand og mine hunde Tøs og Naru, katten Missen, som jeg somme tider passede, pindsvinene, egernet, gærdesmutten – og nu Søernes fugle.
Beskriv en scene fra din barndom
Jeg sidder sammen med min morfar i hans lænestol, han ryger. Hele værelset er blåt, og af og til flækker jeg en tobaksring med pegefingeren. Han fortæller om sin barndom og om de ti år, han sejlede under engelsk flag. Der er ikke noget, der er forbudt for børn.