Bornholms Kunstmuseum var kun en lille afdeling med nogle få lokaler på Bornholms Museum i Rønne, da kunsthistoriker Lars Kærulf Møller blev hentet til øen i 1988 for at lede arbejdet med at udvide museet. Men over halvdelen af øens befolkning skrev dengang under på et protestbrev mod de ambitiøse planer om et stort, dyrt kunstmuseum.
Når Bornholms Kunstmuseum alligevel blev oprettet som et af landets muligvis smukkeste museer i 1993 (udvidet i 2002-2003), skyldtes det ikke mindst dets karismatiske leder, Lars Kærulf Møller, der sammen med en række lokalpolitikere stod fast mod folkestemningen.
Og selvom underskrifterne angiveligt blev gravet ned ved museet som protest i 1993, endte den lokale Dansk Folkeparti-politiker, der stod i spidsen for protesten, med at lade, som om han gravede dem op igen for åben mikrofon i P4/Bornholm noget tid efter.
For i dag er folkestemningen vendt, så langt de fleste synes, at museet alligevel er en smuk gave til øen. Faktisk så smuk, at protesterne – denne gang fra en samling danske arkitekter – nu retter sig mod den kommende udbygning af museet, som skal indeholde både kunstmuseum, kulturhistorisk museum og et nyt lysmuseum, som er tegnet af den amerikanske arkitekt og lyskunstner James Carpenter.
I morgen fylder Lars Kærulf Møller 70 år og overgiver direktørposten til Jacob Bjerring-Hansen, som kommer fra stillingen som direktør for Bornholms Museum, som altså nu med historiens lunefuldhed skal flytte ind som en underafdeling af Bornholms Kunstmuseum.
Lars Kærulf Møllers vej til Bornholm var efter eget udsagn kringlet og mærkelig.
Han voksede op i Randers, hvor faderen var slagteriarbejder og en habil fritidsmaler med interesse for kunst. Og da Lars Kærulf Møller blev otte år, tog faderen ham med på en herretur til København, hvor de stod klar hver morgen, når Statens Museum for Kunst åbnede.
Det åbnede også Lars Kærulf Møllers øjne for kunsten, men som dreng blev han mere interesseret i arkæologi. Allerede som 12-årig kom han på lønningslisten på det kulturhistoriske museum i Randers.
”Dengang skulle man have et nyt museum i Randers, så det gamle museum skulle pakkes ned, og så gik jeg ned og tilbød min hjælp. Jeg blev taget imod med åbne arme. Om sommeren var jeg med på udgravninger, og jeg fik også lov til at være med til at lave dele af udstillingen på det nye museum, der blev oprettet i 1969. Og sidst jeg var der for et par år siden, stod der stadigvæk dele tilbage af den udstilling, jeg lavede dengang,” fortalte han selv for nylig her i avisen.
Som ung drømte han derfor også først om at blive arkæolog, men fik så ”det elendige råd”, at det bedste, man kunne gøre, hvis man ville arbejde på museum, var at blive generalist, så han besluttede at tage tre bifag – historie, arkæologi og kunsthistorie.
Han begyndte med at læse kunsthistorie og blev så grebet af det, at han aldrig nåede videre. Alligevel blev han som nyuddannet ansat på Teologisk Fakultet i Aarhus, hvor han overtog selveste P.G. Lindhardts kontor.
”Det kan lyde sjovt, at jeg som kunsthistoriker begyndte min karriere med at undervise i kirkehistorie, men jeg havde skrevet speciale om armenisk kirkearkitektur. Det var der dengang ingen, der havde viden om på kunsthistorie, så jeg havde fået en censor fra teologistudiet. Og allerede som studerende blev jeg bedt om at lave en jubilæumsudstilling for Det Teologiske Fakultet.”
På den måde stiftede han også bekendtskab med de fire store Aarhus-teologer: Regin Prenter, P. G. Lindhardt, K. E. Løgstrup og Johannes Sløk. Sidstnævnte kendte han dog allerede fra barndommen som en ven af familien, så det blev en slags genforening, da Lars Kærulf Møller kom til at undervise i kirkehistorie.
Senere fik Lars Kærulf Møller i stedet forskellige ansættelser som kunsthistoriker, og i 1988 blev han hentet til Bornholm for at starte et nyt kunstmuseum:
”Jeg tror, at vi har lavet langt over 200 særudstillinger i løbet af de 30 år. Og noget af det, jeg har været mest glad for, er det internationale samarbejde. Og at det er lykkedes at lave glas- og keramikbiennaler i mere end 15 år nu. Det har været med til at gøre Bornholm til centrum for kunsthåndværk i verden,” siger Lars Kærulf Møller, der fremover vil bidrage til det kommende lysmuseum som konsulent.