Manden, der frygter at sidde fast

Rasmus Kjeldahls liv og karriere er fuld af markante skift. Drivkraften har altid været ønsket om at skabe varige og værdibaserede forandringer i samfundet. I morgen fylder direktøren i Børns Vilkår 50 år

Rasmus Kjeldahl udfordrer konstant sig selv, både professionelt og privat. I fritiden sejler han meget og cykler landevejsrace i italienske bjerge. Han har tre børn og bor sammen med sin kæreste.
Rasmus Kjeldahl udfordrer konstant sig selv, både professionelt og privat. I fritiden sejler han meget og cykler landevejsrace i italienske bjerge. Han har tre børn og bor sammen med sin kæreste. Foto: Scanpix.

Rasmus Kjeldahls CV er umiddelbart en rodet affære. Han er uddannet på Landbohøjskolen, har en ph.d. i økonomi, var vicekabinetschef for daværende EU-kommissær for miljø Ritt Bjerregaard, inden han blev direktør i Forbrugerrådet. I dag er han formand for Københavns Madhus, næstformand i Poesiens Hus og siden 2013 direktør i Børns Vilkår.

Men der er en indre logik, fastholder han. Særligt når han kigger tilbage.

Logikken tager dog sin begyndelse et sted, der blot bidrager til forvirringen: med bare tæer dybt plantet i vindruer. Dér var han havnet, efter at en stærkt inspirerende fransklærer foreslog ham at blive fransk vinbonde i sabbatåret efter gymnasiet. Arbejdet på vingården ændrede helt grundlæggende hans blik på verden. Dyrkningen af jorden, bearbejdningen af fødevarerne, den daglige indtagelse af overdådige måltider. Det var en helt ny kultur, der åbnede sig for ham og fik ham til at ville ændre den danske landbrugskultur og sætte mere fokus på økologi og kvalitet.

Det blev hans vej ind på Landbohøjskolen og senere ind i landbrugspolitik - først som forsker, så som EU-tjenestemand og sidst som sektorchef i Fødevareministeriet. Derfra var springet til Forbrugerrådet ikke gigantisk. Han havde et stærkt politisk netværk og erfaring fra EU-systemet, hvor stadig flere forbrugerspørgsmål blev afgjort. De specifikke faglige problemstillinger havde han dog kun ringe indsigt i, men det var egentlig en del af tiltrækningen ved jobbet. For Rasmus Kjeldahl har altid følt et stort behov for at tvinge sig selv ud på dybt vand. Det er, når tingene er lidt kaotiske, og der måske endda er modvind, at han føler, han virkelig rykker sig.

Privat er han heller ikke meget for blot at følge konventionerne. Han vil udfordres. Han vil udsættes for nye ting. Det var derfor, han for et par år siden tog med et hold venner til sigøjnerfestival i Serbien, hvor ingen talte engelsk, og alt var anderledes. Og det er derfor, han ofte fantaserer om at kaste en brosten gennem vinduet, hvis et middagsselskab bliver for forudsigeligt. Måske er det også derfor, hans karriereskift er så markante.

Skiftet til Børns Vilkår var ingen undtagelse. Han havde erfaring med at styre en stærkt værdibaseret organisation, og han havde stadig det nødvendige politiske netværk. Men han vidste intet om det sociale område og børns vilkår ud over de erfaringer, han selv havde gjort sig efter to skilsmisser.

Logikken i skiftet var der dog stadig. For det var fortsat muligheden for at skabe varige og værdibaserede ændringer i samfundet, der drev ham. Det begyndte med måden, vi behandler vores fødevarer og miljø på. Så handlede det om måden, vi er forbrugere på. I dag er hans ambition at øge synligheden omkring, hvordan udsatte børn har det i Danmark. Og gøre det endnu mere på baggrund af fakta og grundig research.

”Jeg har aldrig brudt mig om at sidde fast et bestemt sted eller i en bestemt rolle, og den energi skal Børns Vilkår også have. Der er stadig masser af uløste opgaver, og vi skal hele tiden hæve ambitionsniveauet for, hvilke forandringer vi kan skabe. Det, håber jeg, bliver mit aftryk,” siger Rasmus Kjeldahl.