Mændene var i jakkesæt og kvinderne var i stiletter, da partiernes forskningsordførere for nylig trådte frem foran pressen for at præsentere resultaterne af en uges politiske forhandlinger. Da alle partierne et efter et havde fremhævet, hvad de havde skabt af resultater, fik Uffe Elbæk i gråmeleret hættetrøje ordet.
”Jeg vil bare sige, jeg er så stolt af den her aftale. Kæmpe ros til hele holdet!”.
Den slags udtalelser er klassisk Uffe Elbæk. De vidner om en mand, der har været kaospilot, med den overstrømmende positive og anerkendende retorik, der kommer af det. Og det vidner også om en mand, der altid har gjort tingene lidt anderledes, både personligt, i arbejdslivet, men i høj grad også i politik. Ser man tilbage på 2010’erne, har Elbæk sat dagsordenen på flere måder. Rent politisk i forhold til den grønne omstilling, en agenda, der ”har bredt sig til alle andre partier”, som Pernille Vermund fra Nye Borgerlige har beskrevet det. Men også med sager, der er knap så heldige, og har været med til at sætte partiet i et skidt lys som reservat for en verdensfjern kreativ klasse.
Uffe Elbæk blev født i 1954 på Ry Højskole hvor hans forældre var forstanderpar, og familien flyttede i 1966 til Store Restrup Højskole i Himmerland. Forstanderparrets fire børn, hvoraf Uffe Elbæk er næstældst, fik en antiautoritær opdragelse, frihed under ansvar og en åben konto hos den lokale slikmutter. Og ingen aftensmad uden samfundspolitiske diskussioner.
I 1976 var Uffe Elbæk først i 20’erne og boede i et besat hus på Blågårds Plads i København sammen med kæresten Karin. De var begge venstrefløjsaktivister havde sparet sammen til et roadtrip i USA, hvorfra de ville skrive hjem til danske venstrefløjsmagasiner om progressive miljøer ”over there”. Troede de, for da de kom derover, fandt de ud af, at Karin var blevet gravid.
”Det var på alle måder ikke planen, og vi diskuterede det hele vejen tværs over USA,” har Uffe Elbæk for nylig fortalt i et podcast-interview til magasinet ”Vores Børn”.
De endte med at beholde barnet, og Uffe Elbæk blev far til sønnen Frej som 22-årig. Familien rykkede til Aarhus, nærmere bestemt Vejlby Vest, hvor der var en stor kollektiv huslejeboykot, og fortsatte her det politiske liv. Siden fandt Uffe Elbæk sammen med en ny kvinde, Kirsten, og blev ”farfigur” for hendes søn, Jakob.
De to sønner var 12-13 år gamle, da Uffe Elbæk sidst i 1980’erne erkendte, at han var tiltrukket af mænd. Det skabte problemer i forholdet til kæresten, og i samme periode blev han alvorligt syg af hjernehindebetændelse. Tiden har Uffe Elbæk selv beskrevet på den måde, at prioriteringerne blev skarpe.
Det begyndte med grundlæggelsen af kulturorganisationen ”Frontløberne” i Aarhus i 1989. Ud af det voksede i 1991 iværksætteruddannelsen KaosPiloterne. Og det er med Elbæks egne ord den grund, Alternativet i november 2013 blev bygget på. Men der er også en tid, før Uffe Elbæk skabte sit eget parti. I 2001 blev han valgt ind i byrådet i Aarhus for Det Radikale Venstre, og 10 år senere kom han i Folketinget. I 2011 fik han posten som kulturminister, men det holdt kun ganske kort.
Årsagen var en sag om nepotisme, hvor Uffe Elbæk havde afholdt arrangementer for 180.000 kroner på kulturstedet AFUK, Akademiet for Uhæmmet Kreativitet. Uffe Elbæk havde selv siddet i betyrelsen for AFUK, og hans mand, Jens Pedersen, var ansat der. Sagen førte til, at Elbæk trak sig som minister. Ikke fordi han selv mente, han havde gjort noget galt, men på grund af presset på ægtemanden – som han i øvrigt stadig bor sammen med på Frederiksberg.
Det var naivt at tro, at det ikke ville få konsekvenser, men den naivitet er kendetegnende for Elbæk, mener politiske eksperter. Det vurderes også at være grunden til, at Alternativet fik et dårligt valg i juni i år. For Uffe Elbæk tænker ikke taktisk på samme måde som sine politiske modstandere – laver forhåndsaftaler i krogene og den slags. Til gengæld har Alternativet en cannabisordfører. Og hvem ved, hvad der bliver den næste folkesag?