Når weekenden indtræffer hjemme hos Mette Hartlev, en af landets førende sundhedsjurister, forsøger hun så vidt muligt at holde bare én af dagene helt fri.
Det var et princip, som hun og hendes mand, menneskeretsjurist Morten Kjærum, udviklede, da han i en periode arbejdede i Wien og derfor kun var hjemme i weekenderne. Men også nu, hvor han er hjemme igen permanent, forsøger Mette Hartlev, der i dag fylder 60 år, at holde fast i en ugentlig arbejdsfri dag. Men:
”Det er nu ikke altid, det lykkes,” siger hun.
Der er dog ikke meget ærgrelse eller fortrydelse at spore i hendes stemme over det. Og det bekræfter hun selv. For Mette Hartlev, der er professor i sundhedsret på Københavns Universitet, mener selv, at hun har formået at opbygge et arbejdsliv, hvor det at arbejde først og fremmest er at udleve en passion og først dernæst et levebrød.
”Jeg har fået mulighed for at arbejde med noget, der virkelig interesserer mig, sammen med meget dedikerede og dygtige mennesker. Ikke kun jurister, men også filosoffer, læger og mange andre. Det er og har været et enormt privilegium,” siger Mette Hartlev.
Og selvom der er mange år tilbage at arbejde i endnu, står der efterhånden flere klare røde tråde frem. I forskningsprojekter, bøger og med engagement i flere bestyrelser, råd og nævn har Mette Hartlev blandt andet været drevet af at bruge juraen til at skabe ”en større social retfærdighed” for patienter i sundhedsvæsenet, fortæller hun.
”Selv i en velfærdsstat som Danmark ser jeg en kolossal ulighed. Se bare på middellevealderen og på, hvem der rammes af kroniske lidelser. Der har helt afgjort været en socioøkonomisk dimension, som vores sundhedsvæsen ikke formår at tage hånd om. Den nød har jeg altid gerne villet give mit bud på, hvordan vi kan knække,” siger Mette Hartlev.
Hendes navn kendes dog nok bedst i offentligheden fra de sammenhænge, hvor det kædes sammen med etik.
Det er blandt andet genteknologi og dataetik i sundhedsvæsenet, der optager hende, og tidligere på året blev hun udpeget som formand for Sundheds- og Ældreministeriets uafhængige videnskabsetiske komité, der godkender sundhedsvidenskabelige projekter, før de går i gang. Ved udnævnelsen sagde Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):
”Hun er det helt oplagte valg til formandsposten (...) både fra sit brede arbejde på bioetiske og sundhedsretlige områder generelt, og da hun i de foregående år har varetaget posten som næstformand i komitéen på særdeles kvalificeret vis.”
Fra 2000 til 2005 var Mette Hartlev desuden medlem af Det Etiske Råd, hvor hun i en periode også var næstformand.
”Jeg ser en meget stærk forbindelse mellem jura og etik, for juraen handler jo grundlæggende om at se på, hvordan vi opbygger det bedst mulige samfund. Det er også det, der optager mig, og derfor har etikken altid været en følgesvend for mig,” siger Mette Hartlev, der også i den offentlige debat har talt for, at etikfaget burde fylde mere på jurastudiet.
Det bemærker Mikael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark, hvor Mette Hartlev er bestyrelsesformand.
”Mette har en helt særlig evne til at skelne mellem rigtigt og forkert. Måske især, fordi hun er enormt lyttende og meget skarp i sine analyser,” siger han.
Men ved siden af det hektiske arbejdsliv skal der som sagt også være plads til at holde fri. Og når Mette Hartlev tager sig den tid, går den ofte med at være sammen med de tre børnebørn, som sammen med hendes mand og hendes to sønner – trods alt – udgør en mindst lige så stor del af det ”privilegerede liv” som arbejdet.
”Der skal også være tid til at være bedstemor. Jeg elsker at bruge flere timer på bare at smide sten i vandet sammen med mine tre børnebørn. Det har småbørnsforældre ikke tålmodighed til, men det skal man have som bedstemor,” siger Mette Hartlev.