Prøv avisen
Portræt

Med kys og krav samlede hun sin skole

Lise Egholm gik på pension for fem år siden efter 42 år i Københavns skolevæsen. – Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

Lise Egholm kunne samle muslimer, buddhister og ateister om juleafslutning i kirken. Den tidligere leder på Rådmandsgade Skole stillede krav til sine elever, men siger nej til religiøse særkrav. I dag fylder hun 70 år og er stadig særdeles aktiv i den offentlige debat

Ligesom i eventyrene tror Lise Egholm på, at det gode vil vinde, og det onde vil tabe. Men det kræver, at vi handler og gør noget for hinanden. Denne indstilling har præget hendes karriere, hvor hun både kan skrive skoleleder, forfatter og debattør på cv’et.

På sin sidste arbejdsplads, Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København, stod Lise Egholm i spidsen for en skole med over 80 procent tosprogede elever. Selvom skolen både bestod af muslimer, buddhister, hinduer, Jehovas vidner og ateister, formåede Lise Egholm at gøre kristendomsundervisningen relevant for alle og samle eleverne om juleafslutningen i kirken. Hun mener, at det er væsentligt for alle skolens elever at lære om de danske traditioner, og ser kristendomsundervisningen som en del af de unge menneskers dannelse og en forudsætning for at forstå meget litteratur, kunst og musik.

Efter 42 år i Københavns skolevæsen gik Lise Egholm på pension for fem år siden. Hun ville gerne have mere tid til sine fire børn og seks børnebørn, som hun har sammen med sin mand gennem 47 år, læge Anders Weber Egholm.

Men selv efter at være gået på pension blander hun sig stadig i den offentlige debat og trækker på sine erfaringer som skoleleder. Hun har blandt andet argumenteret for, at religiøse særhensyn er blevet til en ”hensynsbetændelse” af misforstået åbenhed og tolerance.

Blandt andet på denne baggrund gjorde hun i sin tid som skoleleder en dyd ud af ikke at fritage muslimske elever fra kristendomsundervisningen. Det lykkedes hun med i de sidste 16 år på Rådmandsgade Skole, hvor ingen elever var fritaget fra kristendomsundervisning.

Netop kristendomsundervisningen og juleafslutningen i kirken har resulteret i mange vrede henvendelser, særligt fra muslimske forældre, fortalte Lise Egholm i et debatindlæg i Berlingske sidste år. Men hun har turdet at sætte hårdt mod hårdt og ikke tøvet med at give forældrene klar besked, når de ikke viste hende respekt.

Lise Egholm blev født i 1948 på Frederiksberg og besluttede allerede som seksårig at gå i sin fars fodspor og blive skolelærer. I 1971 blev hun færdiguddannet lærer, hvilket hun arbejdede som frem til 1991, hvor hun blev viceinspektør på Blågård Skole og få år senere skoleleder på Rådmandsgade Skole. Som skoleleder var hun ikke bleg for at stille krav til hverken lærere, forældre eller elever, men bliver samtidig beskrevet som en varm kvinde, der var på kram med alle skolens elever. Det resulterede i, at hun i 2011 modtog prisen som Årets Leder som den første kommunalt ansatte nogensinde.

Erfaringerne som skoleleder har hun også brugt i sit forfatterskab, der rummer bøgerne ”Min blå sofa – om integration i skolen” og ”Fordi du skal! Kærligt spark fra skolelederen”. Her beskriver hun blandt andet sit mantra ”kys, krav og kommunikation” som måden, hvorpå vi kan give børn de bedste muligheder i livet.