Med litteraturen som våben i kvindekampen

Pil Dahlerup har som litteraturhistoriker beskæftiget sig med historiske tidsperioder, religion og især kvindernes plads i samfundet. I morgen fylder hun 80 år

Pil Dahlerup har især beskæftiget sig med kvinders plads i litteraturen, men lige nu har renæssancen hendes interesse. – Foto: Leif Tuxen

Pil Dahlerup er en rettighedernes kvinde. Det kan man konstatere i hendes omfattende forfatterskab og hendes litteraturforskning, hvor hun har kæmpet kvindernes og ligestillingens kamp, og i sit eget liv har hun sat kristne værdier som næstekærlighed og forståelse for det enkelte menneske først. I morgen fylder litteraturhistorikeren 80 år.

Hun voksede op på Testrup Højskole i Østjylland med sine forældre, teolog og højskoleforstander Erik Dahlerup og lektor og senere folketingspolitiker Elin Høgsbro Appel, samt sine to søstre Ulla og Drude Dahlerup. Her startede interessen for litteraturen, og hun uddannede sig senere i litteraturhistorie fra Københavns Universitet i 1965 og blev året efter ansat ved institut for nordisk filologi på samme universitet.

Pil Dahlerup begyndte hurtigt at skrive om kvinders rolle i samfundet med udgangspunkt i litteraturen. Hun udgav i 1973 bogen ”Litterære kønsroller”, og med bogen ”Det moderne gennembruds kvinder” slog hun for alvor sit navn fast i kønsdebatten. Og som hun selv siger, er det formentlig det værk, hun ”vil blive husket for”.

”Jeg vil faktisk ikke sige, at det har været min hovedhensigt. Men jeg er litteraturhistoriker, og der skal man skrive om dem, der har skrevet noget før. Det var der mange kvinder, der havde gjort, men det handlede om det oprørende i, at så mange kvindelige forfattere ikke var nævnt i litteraturhistorien,” siger Pil Dahlerup.

Også hendes to søstre, forfatter og journalist Ulla Dahlerup og professor Drude Dahlerup, har gjort kvindekampen til et omdrejningspunkt i deres liv. Interesse for kønsdebatten fik de tre søstre ind med modermælken. Deres mor var selv en aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og involverede sig blandt andet i diskussionen om kvindelige præster i folkekirken.

”Så jeg har jo haft det med hjemmefra, hvor vores mor har været historiker og lagt vægt på kvinders rettigheder. Samtidig var det jo i tiden. Det var i rødstrømpebevægelsens tid,” siger Pil Dahlerup.

Pil Dahlerup har også arvet sin fars fascination af kristendom og kirke. På højskolen blev der sunget salmer, og moderen læste utallige gange Joakim Skovgaards billedbibel op for Pil Dahlerup i højskoleårene. Som 11-årig læste hun den danske digter og katolik Johannes Jørgensens selvbiografi ”Mit livs legende”, fandt interesse for katolicismen og kommer i dag jævnligt i i folkekirken og den katolske kirke. Den interesse har også vist sig i hendes arbejde. I 2016 udgav hun bogen ”Litterær reformation” om Martin Luthers skrivekunst og demonstrerede her både et litterært og teologisk vid, der blev mødt med ros fra anmelderne.

”Som litteraturhistoriker har jeg gjort meget ud af religiøse tekster, også mere end man plejer at gøre. Både de katolske og de protestantiske,” siger Pil Dahlerup og nævner specifikt de ældre religiøse forfattere som et interessefelt.

Hun gik på pension i 2009, men holder sig stadig i gang. Lige nu har ”renæssancen, Tycho Brahe, og alt, hvad dertil hører” hendes opmærksomhed, og hun kalder det et privilegium at have litteraturen som arbejdsfelt i pensionen.

I dag bor hun i København. Fødselsdagen holder hun dog i Rold Skov i Nordjylland med sine to døtre og sin søn, som hun har med sin tidligere mand. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er i skoven, hun skal fejres:

”Ifølge mit fornavn er jeg jo et træ. Derfor synes jeg da, vi skal holde fødselsdag blandt træer,” siger Pil Dahlerup med et grin.