Som barn sad hun med, når hendes far var begravet i dokumenter i sin søgen efter slægtslinjen. Bøgerne var fulde af personer med navne, der var så specielle, at de satte sig fast i den unge piges hukommelse. Det er nu næsten 60 år siden, og Kirsten Sanders er i dag som 70-årig formand for organisationen Danske Slægtsforskere.
Organisationen har siden maj været en sammenslutning af to tidligere foreninger, og Kirsten Sanders’ arbejde består i at få den til at vokse og få den ordentligt søsat uden at køre videre i gamle spor fra hver af de gamle foreninger. Det er ikke uden erfaring, hun tager fat i den nye udfordring. Inden sammenslutningen havde hun allerede et ben i begge lejre som formand for Sammenslutningen af Slægts- historiske Foreninger og næstformand for DIS-Danmark (databehandling i slægtsforskning) i 2017.
Sidstnævnte har hun været medlem af siden 2010, og selvom hun i dag bruger meget af sin tid inden for feltet, skulle der gå lang tid, fra hun hjalp sin far som barn, til hun selv begav sig ud i slægtsforskningen.
Først skulle hun blive voksen, studere, arbejde og få børn, og som hun siger, havde hun ikke tid til det andet pjat. Hun var chefsekretær for Statens Luftfartsvæsen i 1979-1984, studerede jura på Københavns Universitet i 1980’erne og var advokatfuldmægtig nogle år bagefter, før hun gik videre til Forbrugerstyrelsen som it-koordinator i 1990’erne.
Det var i denne periode fra 1992, at hun pludselig huskede sin fars projekt. Da han døde, troede Kirsten Sanders, at alt hans arbejde var gået tabt. Hun begyndte derfor på sin egen slægtsforskning helt fra bunden og startede med damen ”Nona”, hvis navn hun stadig huskede.
”Nona” viste sig at være hendes oldemor Henriette Nona Nissen, og siden er det lykkedes Kirsten Sanders at sporet sin egen slægt tilbage til 1400-tallet. Her var hendes stamfader en af de første præster i Sydslesvig, som gik fra at være katolsk til at være protestantisk. En anden gejstlig fra hendes stramtræ er reformator og biskop Hans Tausen, der populært er kendt fra B.S. Ingemanns sang ”På Tave bondes ager”, hvor han omtales som en dansk ”Morten” Luther. Har man præster i familien, som Kirsten Sanders har en del af, kan man følge sin slægts papirspor langt tilbage – endda til før kirkebøgernes indførsel i 1640. Nogle gange skal der kreativ tænkning til, før det lykkes, men det har aldrig stoppet hende:
”Det er spændende at sidde i hele og halve dage og lede efter en person i en høstak. Det er enormt tilfredsstillende at bruge sin intuition til at finde vej gennem puslespillet og få det til at gå op,” siger hun.
Fra årtusindskiftet var hun it-chef for Dansk Standard frem til 2008 og herefter Specialkonsulent for IT- og Telestyrelsen, indtil hun gik på pension i 2010. Siden har hun givet slægtsforskningen sin opmærksomhed både som medlem, formand og underviser ved lokalforeninger.
Hun er for nylig flyttet til Mors fra Vanløse med sin mand, da de begge ville bo i et lille samfund, hvor man kommer naboerne mere ved. Nu oplever hun, at de ikke kan gå uden for døren uden at bruge mindst en halv time på at snakke med nogen, hvilket hun synes er helt fantastisk.
Siden forrige menighedsrådsvalg har hun også været formand for Øster Assels-Blidstrup Sognes Menighedsråd og medlem af provstiudvalget. For hende er det en oplagt måde at finde sit ståsted og engagere sig i sit lokalsamfund på.
”Det nytter jo ikke, at man sidder på sine hænder og venter på, at nogen kommer hen og snakker med en,” som hun siger.
På Mors har hun fået sig en stor have med mange frugttræer og buske, og hun elsker at lave marmelade. Og så bruger hun tiden med sine to børn og børnebørn.