Prøv avisen

Meget jødisk uden at tro på Gud

2Selvom Martin Krasniks forældre er jødiske, og han har gået på jødisk privatskole, kommer han i dag kun i synagogen i forbindelse med helligdagen Yom Kippur – ligesom mange kristne danskere går i kirke juleaften, som han siger. – Foto: Michael DaugaardBAM.

Martin Krasnik er ateist og samtidig stærkt knyttet til jødedommen. I morgen fylder den skarpe journalist, debattør og forfatter 40 år

Når debatten om omskærelse af drengebørn med jævne mellemrum rammer det danske nyhedsbillede, er Martin Krasnik en af de debattører, der toner frem på skærmen. Han har nemlig ladet sin søn omskære, og det emne kan til stadighed bringe sindene i kog her til lands.

Omskærelsen har for Martin Krasnik intet at gøre med pagten mellem Gud og Abraham, som det gamle jødiske ritual ellers symboliserer. For han tror slet ikke på Gud. I stedet handler omskærelsen for ham om kultur, identitet og historie det at tilhøre et globalt fællesskab. Man kan godt tilhøre et folkeslag uden at tro på Gud, siger han.

LÆS OGSÅ:Andre har valgt for mig

I morgen fylder Martin Krasnik 40 år. Forældrene er jødiske, og han har gået på den jødiske privatskole Carolineskolen i København, så tilhørsforholdet til jødedommen har altid været stærkt. Men efter en kort periode med synagoger, engagement i Det Mosaiske Troessamfund og jagten på en jødisk kvinde fandt Martin Krasnik ud af, at det ikke fungerede for ham. Han forstod mindre og mindre religion, og i dag kommer han kun i synagogen i forbindelse med helligdagen yom kippur ligesom mange kristne danskere går i kirke juleaften, som han siger. Han bor på Østerbro i København med en ikke-jødisk kæreste, som han har to børn på henholdsvis ni og tre år med.

Når det gælder arbejdslivet, har Martin Krasnik gang i en journalistisk kometkarriere, hvor kun få kan følge trop. På rygtebørsen blev han blandt andet nævnt som mulig kandidat som chefredaktør på Politiken efter Tøger Seidenfadens død i januar. Tøger-klon er han blevet kaldt uagtet at han og den afdøde chefredaktør på flere afgørende felter så meget forskelligt på tingene, herunder sagen om Muhammed-tegningerne.

Martin Krasnik, hvis cv tæller prestigefulde titler som korrespondent og tv-vært, indledte sin journalistiske karriere, da han i 1994 fik praktikplads på Weekendavisen. Dengang studerede han statskundskab på Københavns Universitet, og selvom han var sikker på, at det var journalistikken, han ville arbejde med, gennemførte han sin kandidatuddannelse.

Efter ophold i Jerusalem og London sluttede Krasnik sig som 27-årig til Weekendavisens redaktion. Det brede gennembrud som andet end en skribent i mængden krævede dog et skifte til DR 2s Deadline i 2003, hvor han blandt andet huskes som en af de få journalister, det lykkedes at få daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til at svede i et interview. Derefter gik turen tilbage til Weekendavisen, hvor Krasnik i stigende grad er begyndt at blande sig i den offentlige debat.

Han har også skrevet en række bøger såsom De retfærdige en islamisk stafet, Min amerikanske drøm på jagt efter stjernerne samt samtalebogen Ritt og Søren med Ritt Bjerregaard og Søren Mørch. Og så har han været vært på udenrigsmagasinet Ellemann | Lykketoft på TV2 News og medvirket i radioprogrammet De Sorte Spejdere på P3.

skytte@k.dk