Steffen Brunés var et privat menneske. Der findes næsten intet om hans personlige forhold på internettet. Efter næsten 40 år i Kirkeministeriet er det fagligheden, der træder frem og sætter rammen om kirkeretsekspert Steffen Brunés’ liv. Han døde efter kort tids sygdom i sidste uge, 65 år.
Steffen Brunés tilbragte hele sit arbejdsliv i Kirkeministeriet.
Efter at være blevet ansat som fuldmægtig den 1. marts 1980 avancerede han senere til kontorchef, afdelingschef og slutteligt kommitteret i kirkeret.
”Hans indgangsvinkel var, at man ikke bare er jurist. Der er flere sider af det, og han blev meget interesseret i den folkekirkelige del,” fortæller enkehustru Elsebeth Brunés.
I ministeriet beskæftigede Steffen Brunés sig særligt med personale, og i 2014 udkom tredje udgave af hans værk ”Folkekirkens personale”, som var et referenceværk for mennesker, der ville vide noget om forholdene for de mennesker, der arbejder i folkekirken.
”Han var både fagligt og menneskeligt ordentlig. Han var dygtig og grundig. Han var loyal over for sit personale og sørgede altid for, at skiftende ministre havde det bedst mulige grundlag for deres arbejde. Vi vil oprigtigt savne ham,” fortæller chefkonsulent i Kirkeministeriet Rasmus Paaske.
Han har kendt Steffen Brunés i 24 år, og i den tid har også it i stigende grad været et fokuspunkt.
”I slutningen af 1990’erne var han med i det projekt, som digitaliserede personregistrering og senere folkekirken. Han har virkelig sat sig spor,” siger Rasmus Paaske.
Steffen Brunés var uddannet jurist fra Københavns Universitet. Det var også her, han mødte Elsebeth Brunés. De voksede sammen og gjorde intet uden hinanden. De studerede, læste til eksamen og rejste sammen. Senere blev de gift og fik to sønner.
”Vi fik 43 års lykkeligt familieliv. Der er intet at fortryde. Det var den helt store kærlighed,” ser Elsebeth Brunés tilbage.
Parret delte også interessen for litteratur. Som unge drog de på interrail.
Det, der fyldte mest i rygsækken, var bøger. Steffen Brunés interesserede sig i særlig grad for militærhistorie, for Første Verdenskrig og for, hvordan franskmændene kunne holde ud at være på kanten af at tabe krigen så længe.
Han mente, at det kunne bruges fagligt i samarbejder og gøre læseren klogere på, hvordan man kan håndtere pres i længere tid. Hans tilgang var at forblive ordentlig og saglig. For at fremme en relation, hvor man på trods af uenighed kan nå et godt resultat sammen.
Steffen Brunés var ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.