Da Leif Munksgaard stod for gudstjenester henvendt til flygtninge og indvandrere i Odense Domkirke, indledte han altid med nogle ord, der opsummerer hans syn på mission og dialog med muslimer.
”Det, I regner jer for at være, når I kommer og går, det vil jeg også regne jer for at være og respektere. Og så har I i øvrigt lov til at deltage i gudstjenestens fulde længde, uanset hvad I tror,” sagde den forhenværende flygtninge- og indvandrerpræst, som i morgen fylder 75 år.
Det er en remse, der i nogles ører vil lyde kontroversiel, for der er delte meninger om, hvorvidt man skal tillade ikke-døbte at gå til nadver. Det valgte Leif Munksgaard og daværende biskop i Odense Kresten Drejergaard at tillade uden at råbe for højt om det.
De forskellige meninger om, hvem der er velkommen ved nadverbordet, er imidlertid langtfra den eneste kontrovers, Leif Munksgaard har stået midt i.
Som missionær i Libanon var han i 1967 tæt på Seksdageskrigen. Han oplevede shahen af Iran, Mohammad Reza Pahlavi, gøre krav på Bahrain i begyndelsen af 1970’erne, og han var i Kuwait, da den irakiske diktator Saddam Husseins fly bombede landets grænser. Desuden oplevede han revolutionen i Iran i 1979 og Golfkrigen, da han vendte tilbage til Bahrain.
Som han sagde i et interview i Kristeligt Dagblad sidste år, har han været alle de rigtige steder, men på de forkerte tidspunkter.
Han stammer fra Struer i Vestjylland, hvor han gik til FDF, og hvor forældrene opdragede ham med bøn og søndagsskole. Han er boghandleruddannet, men allerede som 22-årig blev han udsendt som missionær med hustruen Lis til Libanon i 1965.
Her blev han langt før det øvrige Danmark bekendt med konflikten mellem israelere og palæstinensere, som han skrev hjem om til Kristeligt Dagblad.
Parret var i Mellemøsten fra 1965 til 1979 og igen fra 1985 til 1999. Her vendte de hjem til Danmark, hvor Leif Munksgaard tog en teologisk bispeeksamen og blev ordineret som flygtninge- og indvandrerpræst i Odense Domkirke. Efter han blev pensioneret, flyttede han med hustruen til København, hvor han i dag fortsat arbejder med religionsdialog. Han er med i Københavns Stiftsudvalg for folkekirke og religionsmøde, og han er aktiv i projektet ”Din tro min tro”.
Hver morgen beder han bønnen:
”Herre Gud, du ved, at jøder, kristne, muslimer og andre i fællesskab bekender, at du er vor herre og skaber. Alligevel ender vi med at bekæmpe hinanden. Hjælp os dog at finde vej for os i fællesskab at gå til dit rige.”
Ikke alle er tilhængere af hans syn på mission og dialog. Slet ikke Alex Ahrendtsen, nuværende kulturordfører for Dansk Folkeparti, som i 2001 stiftede initiativgruppen Stormoské Nej Tak som reaktion på Munksgaards og andre borgeres ønske om en stormoské i Odense.
Som et modsvar skrev Leif Munksgaard en kronik med overskriften ”Sekularismen er en langt større trussel mod kristentroen end islam og muslimer” i Fyens Stiftstidende.
Sin fødselsdag i morgen fejrer han med egne ord stilfærdigt og roligt i sit sommerhus i Skibby i Nordsjælland. Han regner med at sejle en tur i sin lille sejlbåd med hustruen Lis, som han kalder sin bedste makker i sejlbåden og i livet.