Mette Winge er en ægte, litterær og videnskabelig foregangskvinde

For mange kolleger er forfatter og dr. phil. Mette Winge, der i dag fylder 85 år, et forbillede med sin indsats både i videnskab og formidling

Mette Winge fotograferet i 2008 under en optræden ved BogForum. I baggrunden ses vennen og tidl. direktør for Gyldendal, Johannes Riis.
Mette Winge fotograferet i 2008 under en optræden ved BogForum. I baggrunden ses vennen og tidl. direktør for Gyldendal, Johannes Riis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau/Scanpix.

Det kan godt være, det vrimler med kvindelige litteraturforskere i dag, også højt dekorerede forskere med doktortitler og anseelse i videnskabelige kredse i så vel indland som udland. Men det gjorde det altså ikke i 1970’erne, da Mette Winge skrev sin doktorafhandling. Årtiet efter kunne hun også kalde sig for ledende programchef i Danmarks Radio. Og sørme, om hun i årtiet efter ikke også fik cementeret sit navn som en strålende romanforfatter.

Ordet virker måske gammeldags i en tid, hvor den manglende repræsentation af kvinder i så vel videnskab og kunst som på chefgangene diskuteres som et strukturelt problem, men dr.phil. Mette Winge, der i dag fylder 85 år, er en ægte foregangskvinde.

”For mig har hun da været forbillede og vist, at man kan gøre sig gældende både i videnskab og formidling. Hun er en betydelig figur, der har banet vejen for mange på hendes felt,” siger Anne-Marie Mai, professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet.

Mette Winge er født på Frederiksberg ved København i 1937 som barn af en far, der var tandtekniker, og en mor, der gik hjemme. I skolen havde hun som delvist ordblind svært ved at finde sig til rette, men det lykkedes at få en studentereksamen fra Gentofte Statsskole i 1955. Herefter læste hun først til bibliotekar, siden mag.art. i litteraturhistorie, og i 1975 kunne hun kalde sig lektor og fagleder ved Biblioteksskolen.

Doktorafhandlingen fra 1976 havde titlen ”Dansk børnelitteratur 1900-1945” og kastede lys over den opdragende funktion, børneromaner fra denne periode havde.

Perioden, Mette Winge undersøgte, var før, Pippi Langstrømpe stak hovedet frem i børnelitteraturen. Og måske var det sådan, at netop Mette Winge, der selv havde sprængt nogle normer, med et skarpt litteratursociologisk blik kunne se sammenhængen mellem de pige- og kvindebilleder, børneromanerne tegnede, og den normbundne opdragelse til pæne piger og gode husmødre, der lå i samfundet og tiden.

Som forsker var hun så produktiv og rask i vendingen, at det nærmest fremkaldte irritation, fortæller en af hendes venner og samarbejdspartnere fra dengang, dr.phil. i litteratur John Chr. Jørgensen.

”Forskningsmiljøerne var giftige, men hun formåede at bide fra sig. Jo større koryfæer, des skarpere bid. Store marxister hakkede hun ud i små bidder. Feministerne kunne heller ikke være sikre på, hvor de havde hende. Hun var skeptisk over for folk, der gik i flok,” skriver han i en mail.

Og hun forstod at få sit budskab ud over rampen. For sin evne til at tale ind i tiden og gøre sin videnskabelige viden gældende fik hun i 1981 Rosenkjærprisen. Året efter blev hun, som første kvinde nogensinde, ansat i en programchefstilling i DR. Det var i afdelingen for teater og litteratur, og her blev hun frem til 1990.

Sidst i 1980’erne bragte et dansk bibliotekstidsskrift en lille, fiktiv historie af Mette Winge. Den handlede om en historisk foregangskvinde, 1700-talsforfatterinden Charlotta Dorothea Biehl. Kort efter fik Mette Winge et opkald af Johannes Riis, der dengang var direktør på Samlerens Forlag. Han havde læst teksten og ville høre, om det ikke var noget for hende at skrive en lille roman om det stof?

”Først afslog hun og sagde, at det kunne der overhovedet ikke være tale om. Men det var ikke svært at høre, at hun allerede var i gang,” fortæller Johannes Riis.

”Skriverjomfruen”, som romanen kom til at hedde, udkom i 1988 og blev en bragende succes, og Mette Winge modtog Kritikerprisen for den. Op gennem 1990’erne gjorde Mette Winge sin ”skriverjomfru” selskab med en række andre historiske romaner, kendetegnet ved deres stærkt underholdende nærmest kriminalromanagtige handlingsforløb. Hun har sideløbende med sit forfattervirke fungeret som anmelder ved Berlingske Tidende og Politiken og siddet i en lang række bestyrelser. Hun blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1989.

Mette Winge var i mere end 50 år gift med lektor Peter Winge, og parret fik to sønner, Ulrik og Kristian. Peter Winge døde for nogle år siden, Mette Winge bor endnu i parrets hjem på Østerbro i København. Hun er stadig, siger vennen Johannes Riis, et aktivt og optimistisk menneske, man bliver i utroligt godt humør af at være sammen med.

”Hun har altid været uforfærdet,” siger han.