Prøv avisen
Dagens portræt

Michael Jørsel skabte et sted for ludomaner

Michael Bay Jørsel har etableret og arbejdet på Center for Ludomani siden 1998 og er i dag centerleder. Han har ingen planer om at stoppe med at arbejde foreløbig, da han ser sit arbejde som givende og relevant. – Privatfoto.

I 1998 etablerede Michael Bay Jørsel Center for Ludomani i Odense, som siden har bredt sig til også København, Aarhus og Esbjerg. Det er givende at kunne hjælpe personer med spilleafhængighed, siger han, som i morgen kan fejre sin 70-årsfødselsdag

Smarte damer. Hurtige biler. Dyre jakkesæt og penge alle vegne. Det er opskriften på samtlige James Bond-film, hvor agent 007 redder verden fra ondskabsfulde kræfter. Men agenten befinder sig også tit blandt spilleborde på luksuriøse kasinoer, hvor penge bruges lige så ofte, som andre skifter underbukser. Det var fra disse Hollywood-film, socialrådgiver Michael Bay Jørsel engang primært kendte til spil og gambling. Ellers var han aldrig før stødt på det fænomen, at man kunne være spilleafhængig. I 1992 arbejdede han på Ringgården i Middelfart, der er en behandlingsinstitution for mennesker med alkoholmisbrug. Her modtog han en dag et opkald fra en ung mand i trediverne, som fortalte en historie, der skulle vende op og ned på Michael Bay Jørsels arbejdsliv.

”På sin vis ligner mandens historie til forveksling alkoholmisbrugeres: tab af arbejde, bolig, økonomi og familie. Personen her havde ingen alkoholproblemer – han havde spilleproblemer,” siger Michael Bay Jørsel, som i morgen fylder 70 år.

I begyndelsen af 1990’erne åbnede en lang række kasinoer i Danmark. Den pågældende unge mand boede på Fyn og spillede på kasinoet i Odense. Han havde tabt en stor sum penge, familien var skredet, og han boede på et pensionat for sig selv.

”Jeg mente, at vi som behandlingsinstitution på Ringgården skulle være inkluderende,” siger Michael Bay Jørsel og fortæller, at manden kom på et 14-dages kursus og derefter valgte at fortælle sin historie i medierne.

Herfra begyndte det at gå hurtigt. Kort efter blev Michael Bay Jørsel kontaktet af en mand i fyrrerne, som ikke spillede på kasino, men på heste. Han fortalte også om sin spilleafhængighed i medierne, og snart begyndte det at strømme ind med henvendelser fra mennesker, der havde problemer med spil og gerne ville have hjælp.

I 1993 udviklede Michael Bay Jørsel og to kolleger et pilotprojekt på Ringgården for spilleafhængige. Sammen udgav de desuden rapporten ”Spil uden grænser”, hvor de redegjorde for spilleafhængighed, og introducerede i den forbindelse begrebet ludomani.

”Dengang var den officielle diagnosebetegnelse aleamani. ’Alea’ for ’terning’ og ’mani’ for ’lidenskab’. Men vi så ingen, der var afhængige af terninger, og det var heller ikke et særligt mundret begreb. Mere forståeligt og retvisende var begrebet ludomani, der kort sagt er en sammenskrivning af ’ludo’ for ’spil’ og ’mani’ for ’lidenskab’,” forklarer Michael Bay Jørsel.

De to telefonopringninger fra de spilleafhængige mænd til Ringgården blev altså startskuddet til et øget fokus på ludomani. I 1998 etablerede Michael Bay Jørsel Center for Ludomani i Odense, som stadig er hovedsæde. I 2000 oprettedes en afdeling i København, og i 2004 en afdeling i Aarhus. Det sidste skud på stammen er afdelingen i Esbjerg fra 2009. I dag fremstår centrene som de største og ældste institutioner for spilleafhængige i hele Norden.

”Centrene skal være tæt på folk, så de kan søge hjælp, hvor de er. Fra 1992 var den overvejende person, der søgte hjælp, i alderen 40 år og opefter. Det var automatspillere. Siden da er området blevet bredere, og vi ser, at langt den overvejende del er unge mennesker i aldersgruppen 18-30 år. Det er unge mænd, og de ved en masse om sport. På den måde tænker de, at de med deres viden kan være mere sikre på at vinde gode odds. De spiller ikke længere på kasino, de spiller på odds og live-betting,” siger Michael Bay Jørsel og uddyber med et citat fra Storm P: ”Med hensyn til udstopning af elefanter, kan det godt betale sig at begynde arbejdet, mens de endnu er myg,” som en henvisning til, at jo tidligere man starter med et behandlingsforløb, desto bedre.

Michael Bay Jørsel har arbejdet med spilleafhængige lige siden. Der fandtes ingen bog om ludomani, hvorfra han kunne blive klogere på fænomenet, så i 2003 udgav han bogen ”Ludomani – ikke flere indsatser, tak!”.

”Jeg ville gerne fortælle, hvordan verden så ud for de pågældende mennesker med en spilleproblematik. I bogen er der sande historier, som skal vise fortællinger om helt almindelige mennesker, som under spil-lidenskaben ryger ud af en dårlig tangent og pludselig begynder at låne penge og begå bedrageri. Min tanke var at fortælle, hvad der får mennesker til at blive ved med at spille, men samtidig også fortælle, at det er helt almindelige mennesker som dig og mig,” forklarer han.

Michael Bay Jørsel er stolt over at have arbejdet med mennesker, der har haft brug for en hjælpende hånd.

”Det er en utroligt givende opgave at kunne medvirke til at hjælpe mennesker, der er skruet ud af livets roulette, men får mulighed for at vende tilbage igen og få et ordentligt liv,” siger han.