Prøv avisen
Portræt

Min tid skal bruges på at gøre en forskel

49-årige Karin Aaen er informationschef i Unicef og talsmand for Danmarks Indsamling. Hun har rejst til mange af verdens brændpunkter og oplevet både død og elendighed, men også den glæde og forandring, der opstår, når udviklingsprojekter hjælper en gruppe mennesker til at klare sig selv. Foto: Christopher Hornstrup

I aften rundes Danmarks Indsamling for 10. gang af med et stort show. Karin Aaen er informationschef i Unicef og talsmand for indsamlingen, som støtter de mennesker, der lever i ekstrem fattigdom

49-årige Karin Aaen har set meget død og elendighed som følge af fattigdom, borgerkrige og naturkatastrofer i de snart 15 år, hun har arbejdet i Unicef. Hun har oplevet forældreløse børn tage hende i hånden og spørge, om hun ville være deres mor, og mødt en kvinde, der havde født 13 børn og kun havde ét tilbage. Da hiv-epidemien for alvor brød ud, var hun i Swaziland, hvor mange af de børn, hun mødte, var syge af aids.

”Det var rigtig hårdt at sidde og høre dem fortælle om deres drømme for fremtiden og vide, at de sansynligvis ikke ville blive voksne,” fortæller Karin Aaen. Selvom oplevelserne er barske, møder hun også mange lyspunkter.

”Jeg ser, hvordan udviklingsprojekter skaber forandringer, som ikke går væk, når pengene er brugt. Jeg møder ildsjæle, der brænder for at gør en forskel de steder, de bor. Jeg har set, hvordan dybt traumatiserede børn kan live op og få lys i øjnene igen. Det er livsbekræftende og det hele værd,” siger hun.

Karin Aaen er født i 1966 og tilbragte det meste af sin opvækst på Rønde Højskole og Haslev Udvidede Højskole, hvor hendes far var lærer og forstander.

Tilværelsen i højskolemiljøet betød, at hun altid var omgivet af en mangfoldighed af mennesker og boede i områder med store åbne arealer. Her havde de mange børn frihed til at boltre sig med at klatre i træer, lege røvere og soldater, køre uden hænder på cyklen og snige sig ned i højskolekøkkenet for at stjæle rosiner. Og når hendes mor bagte, duftede det hele vejen ned ad gaden og fik alle børnene til at stille sig kø ved køkkenvinduet for at få en frisklavet franskbrødsmad.

Højskolesangbogen var fast inventar. Hun kender den ud og ind, og mange af sangene kan hun udenad. Hendes far kom fra et indremissionsk miljø, og derfor var kirken også en naturlig del af tilværelsen.

”Nogle gange syntes jeg, det var forfærdelig kedeligt at gå i kirke. Andre gange var det rart med den fred, man kan få. Jeg kan godt lide at komme i kirke. Du kan lytte til en god prædiken eller bare sidde og falde ind i dig selv og dine tanker. I dag har jeg et meget travlt liv, så jeg kan godt komme til at prioritere den slags ting fra. På den anden side synes jeg, det er vigtigt at tage sig tid til de stille stunder og til at tænke over livet, og hvad den store mening med det hele er,” siger Karin Aaen.

Efter gymnasiet læste hun religionsvidenskab på Aarhus Universitet, inden hun blev journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Efterfølgende har hun blandt andet været tv-journalist på TV/Midt-Vest og på DR, inden hun endte i Unicef, hvor hun i dag er informationschef og talsmand for Danmarks Indsamling.

”Jeg var en hardcore nyhedsreporter i en del år og syntes, det var rigtig sjovt at være lige der, hvor tingene sker. Men så bevægede jeg mig mere over i at arbejde med nogle lidt sværere emner. Det fylder meget hos mig, at det, jeg laver, skal give mening,” fortæller hun.

Den mening kommer især til udtryk gennem hendes førstehåndsoplevelser fra verdens brændpunkter. For det slår hende altid, hvor lidt der skal til for at skabe en forandring, hvad enten det er med viden om, hvordan man kan undgå sygdomme bare ved at vaske hænder, eller hvordan en lille pose med pulver til 40 øre kan redde et barn fra at dø af dehydrering som følge af diarré.

”Jeg tænker tit, at hvis bare alle mennesker kunne opleve, hvor meget hjælpen nytter, og hvor store forandringer den er med til at skabe i menneskers liv, så ville vi ikke have nogen fattigdom i verden. Men det kan alle ikke opleve selv, så jeg har gjort det til min livsopgave at fortælle om det. Det er på den måde, jeg kan gøre den største forskel,” siger Karin Aaen.