Prøv avisen

Mindeord

Ved Michael Harrys død skriver Paul Anton Martinussen, Løgumkloster, følgende mindeord:

Læge og forkynder Michael Harry døde den 5. august og blev begravet den 10. august fra Sankt Markus Kirke i Aalborg. Den kirke, hvor han gennem mange år havde haft sin gang. Begravelseshandlingen blev foretaget af hans gamle ven, pastor Bent Døssing Hansen. Helt i Michael Harrys ånd indledtes der med salmen Din, din er æren. Han var aldrig i tvivl om, hvem der skulle have æren. Michael Harry var født og opvokset i England og kom senere til Esbjerg som fødselslæge. Et job, som han elskede, men af samvittighedsgrunde måtte forlade, da der blev indført fri abort i Danmark. I stedet blev han fødsels- og sjælelæge på en anden måde. Han blev en af foregangsmændene i det, der blev kaldt fornyelsen. Michael Harry havde fået en vision og vendte ofte tilbage til ordene i for eksempel Matt. 3, 11b: han skal døbe jer med Helligånd og ild og så det som sin store opgave at formidle dette videre. Han håbede, at det ville være en af vejene til en vækkelse i Danmark. Han var en af initiativtagerne til de store bibelcampings i Skalborg og holdt utallige stuemøder rundt om, især i Danmark og Finland. Men han ønskede ikke, at der blev oprettet nye menigheder, men sagde altid: Gå hjem i jeres egne menigheder og virk der. Mange er de mennesker, der gennem samtaler med Michael Harry er blevet lettet for deres byrder og har fået nyt håb. Michaels Harrys vision var en stor vækkelse i Danmark, som han dog ikke fik lov til at opleve. Men mange er de frø, han fik lov til at så. Han havde, og det må vi også have, tillid til, at vi skal være tro i det at så, men at det er Herren, som giver væksten. Det var ikke altid let for Michael Harry. Han mødte megen modstand på grund af sin forkyndelse. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvorfor kristenfolket altid er så hårde ved hinanden i stedet for samlet at arbejde for en vækkelse, for det er jo den opgave, vi er sat til at forvalte. Vore tanker og forbøn omslutter nu Svetlana og børnene med stor taknemlighed, fordi de var villige til at lide afsavn, mens vi andre fik. Nu er hans kamp forbi, og vi er mange, som med stor taknemlighed må mindes Michael Harry. En trofast og ydmyg Herrens tjener har fået hjemlov. Da åbnes den dør til Himlens stad, Der nævnes de kårnes navne. Gud lad os alle mødes glad. Og ingen af vore savne! Det unde os Gud for Kristi blod, Vi måtte i Himlen havne. Æret være Michael Harrys minde.