Mindeord

'Høve Reinet' er et madæble fra 1870, og fundet ved Høve på Sydvestsjælland. Dens blomster er ...

Foto: Mette Østergaard.

Ved Bas van Vessums død skriver P.M. Th. Olsen-van Drunen følgende mindeord:

Hendrikus Theodorus van Vessum døde hjemme den 9. august 2011, 78 år gammel. Hans klosternavn var Baselius, og familienavnet var Henny.

Han blev født i Utrecht, Holland, som den ældste af fire søskende i en katolsk familie. Efter sin gymnasieeksamen i 1953 indtrådte Bas i et cistercienserkloster i Achel Nederland/Belgien med cirka 100 munke. I 1966, inspireret af Andet Vatikankoncil, kom Bas med en lille flok til Danmark. Her grundlagde de et kloster på Bornholm, Myrendal. Munkene i Myrendal Kloster tilhører cistercienserordenen af streng observans (OCSO).Efter mange overvejelser udtrådte Bas for fem år siden.

Men hvordan var Bas som menneske? Hvem kendte Bas? Der er der mange, der siger, de gør. Han var et ydmygt menneske, han kendte ikke sig selv. Han spurgte ofte sig selv: Hvem er jeg?

Bas var allerførst en humanist, et stort menneske, en kærlig, trofast ven. Venskab betød meget for ham. Han var en fremragende teolog. Han var en af de gammeldags kormunke, som havde tid og rum til at fordybe sig. I Rom blev han inspireret af teologi- og spiritualitetsstudier, som han fortsatte med lige til det sidste. En stor kender af Cassianus, Augustin, Schillebeeckx, Hans Küng, Bernhard Häring, Karl Rahner med flere. En stor kender af den vestlige filosofi, især metafysik og morallære, og det var i gennem filosofi, at jeg lærte Bas at kende.

Fra barnsben var hans drøm at blive historiker, og det blev han i allerhøjeste grad. Han var tillige en efterspurgt foredragsholder og skribent. Hans store passion var bøger Bas var en sand bibliofil.

De sidste fem år af hans liv har han yderligere haft muligheder for at praktisere sin store drømme om at beskæftige sig med disse for ham væsentlige emner. Disse år var meget frugtbare og gode for ham.

Jeg er taknemlig over at have lært Bas, Hendrikus, Henny van Vessum at kende. Ære være hans minde.