Prøv avisen

Mindeord

Ved fhv. marskandiser og fhv. synagogeforstander Elias Levins død skriver forfatter Erik Henriques Bing følgende mindeord:

Natten mellem mandag og tirsdag slap den ellers så utrættelige Elias Levins kræfter op. Få timer inden havde overrabbiner Bent Lexner besøgt ham og sagt de bønner, der hører til den jødiske tradition ved et dødsleje. Små 14 dage før sin 97-års fødselsdag mistede Levin-familien, det jødiske samfund og alle de hundreder af kunder og besøgende i Elias Levins mar-skandiserforretning på Nørre Voldgade og siden i Øster Farimagsgade en højt respekteret ven. En person, der rummede hele begrebet "jøde" i sig og udstrålede en menneskelighed, som både kvinder og mænd måtte falde for. Elias Levin voksede op i Borgergade som søn af en indvandrer. Han valgte sin faders fag og blev mar-skandiser. Tragedien ramte familien, da den blev taget af tyskerne i oktober 1943 og deporteret til kz-lejren Theresienstadt. Efter halvandet år som "Krankenträger", ligbærer, kom Levin tilbage med de hvide busser og etablerede sig igen som marskandiser, der med fromhed deltog i alle gudstjenesterne i Synagogen i Krystalgade. I mere end 25 år var han synagogeforstander og sluttede med hæder som "Æressynagogeforstander". Ved siden af sin forretning dyrkede Levin jødisk slægtsforskning. Han genrejste faldne gravsten på de jødiske begravelsespladser, registrerede gravstederne og udgav for egen regning en række bøger med fotos af gravsten, bøger, der i dag hører til Danmarks kulturarv. Han skrev også en bog om rædslerne i Theresienstadt, og typisk for ham uden angreb, uden had eller ønske om hævn. Til anekdoterne om Elias Levin hører hans optræden på Sorbonne-universitetet i Paris. Hans forelæsning her om dansk-jødisk slægtsforskning blev påhørt med interesse af rabbinere og professorer. Selv mente Levin, at det var en ganske naturlig sag, at han – marskandiseren – blev inviteret som gæsteforelæser til Sorbonne. Han var jo inde i stoffet. Og sådan vil han blive husket, som den lærde marskandiser, der var inde i stoffet, både når det gjaldt forretning, synagoge, dansk-jødisk historie og medmenneskelighed.

Ved revyforfatteren Jens Hamres død skriver journalist Peer Møller følgende mindeord:

Forleden mistede danske revyforfattere under Danske Populære Autorer en kær kollega og god ven, nemlig forfatteren, antikvarboghandler Jens Hamre, som døde efter nogen tids sygdom som 77-årig. Han var lærersøn fra Lolland og tog selv en læreruddannelse. Hans teaterinteresse bevirkede, at han en overgang stilede mod en skuespillerkarriere og i en kort periode læste hos selveste kongelig skue-spiller Holger Gabrielsen. Jens Hamre begyndte tidligt at skrive tekster, især viser til lokalrevyer rundt om i landet, og han var på et tidspunkt tilknyttet Kgl. Mayestaits Acteurs og dermed den årlige københavnske studenterrevy, hvor adskillige professionelle skuespillere gennem årene har fået deres debut, deriblandt Jytte Abildstrøm. Hun sang i sin tid i en studenterrevy Jens Hamres geniale Karen Blixen-vise "Udi Rångsted sidder Kæren Blixen". En vise, som der stadig står gny om i studenterrevyskuespillerkredse. Også Stig Lommer fik øje på Jens Hamre, og han skrev adskillige sketcher og viser til Lommers ABC-revyer og dermed til Jørgen Ryg. I 1950'erne og 1960'erne var Jens Hamre leverandør af talrige tekster til "Søndags Journalen" og senere "Grimassen", DR's satiriske søndagsprogrammer, hvor han også fungerede som medproducer og selv medvirkede. Jens Hamre drev gennem årene et antikvariat i henholdsvis Holte, Maribo og til sin død i Virum. Æret være hans minde.