Præsternes efteruddannelse. Den forberedende konfirmandundervisning for børn i 3.-4. klasse. Og den religionspædagogiske tilgang til kristendomsundervisningen i folkeskolen.
Det er nogle af de punkter, Herluf Eriksen satte sit præg på gennem sin tid som præst, rektor og senere biskop i Aarhus Stift.
I mandags afgik den 92-årige tidligere biskop ved døden.
Herluf Eriksen voksede op på en gård nær Lemvig som syvende barn i en søskendeflok på 11. Hans far var sognerådsformand, og i barndommen blev Herluf Eriksen præget af en grundtvigsk danskhed og kristendom. Interessen for Grundtvig voksede, efter at han som 16-årig kom på gymnasiet, og allerede dengang opstod hans kærlighed til de to institutioner, han senere kom til at arbejde med: skolen og kirken.
Efter to afsluttede uddannelser var Herluf Eriksen således i 1955 både cand.theol. og cand.mag. i kristendomskundskab og historie.
Herefter var han sognepræst i Alslev-Hostrup mellem Varde og Esbjerg frem til 1962, hvor han vendte tilbage til skolearbejdet. Han blev afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskole og fire år efter, i 1972, rektor på Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Her kastede han sig over religionspædagogikken, og i dag huskes han blandt andet som en af fædrene til betænkningen om kristendomsundervisningen i folkeskolen i 1971.
I 1979 valgte han at stille op til bispevalget i Aarhus. Dengang var han en af af fem kandidater og den med mindst erfaring bestående af en medlemspost i menighedsrådet i Balle Sogn. Alligevel blev han valgt med langt over halvdelen af de godt 2500 stemmer fra præster og menighedsrådsmedlemmer.
Som biskop viste Herluf Eriksen sig blandt andet som arbejdsom og principfast. I 1989 nægtede han eksempelvis at give en ansøger kollats, fordi vedkommende troede på reinkarnation, hvilket skabte stor debat. Han har altid stået fast på sin evangelisk-lutherske grund.
Den første præst, Herluf Eriksen ordinerede, blev også biskop. Det var Steen Skovsgaard, der i dag er biskop i Lolland-Falsters Stift og i 1979 blev ordineret til stillingen som sognepræst i Gellerup Sogn i Aarhus. Han forlod sognet i 2005, men holdt siden kontakten til Herluf Eriksen, fortæller Steen Skovsgaard.
De sendte julekort til hinanden, og når Steen Skovsgaard igennem tiden havde skrevet bøger, var Herluf Eriksen også altid sikret et eksemplar, som han gerne returnerede med en kærlig hilsen.
”Han har altid været der til at klappe mig på skulderen,” siger Steen Skovsgaard, der husker Herluf Eriksen som et myndigt, men også meget ydmygt menneske.
”Herluf Eriksen var meget nysgerrig og havde en karakteristisk åben holdning til mennesker. Men samtidig var man ikke i tvivl om hans magt og myndighed. Den var tydelig, og derfor var man også tryg ved ham. Han var ikke en, der puttede med tingene. Det er også indtrykket fra bispekredse, hvor det er tydeligt, at han har haft en enorm betydning,” siger Steen Skovsgaard, der også husker Herluf Eriksen som et morsomt menneske.
Det illustreredes tydeligt i et interview med lokalavisen Aarhus Onsdag, da Herluf Eriksen stoppede som biskop i 1994.
Her blev han spurgt, hvad han bar med sig som biskop:
”11 kilo,” svarede han med henvisning til de kilo, han havde taget på efter diverse arrangementer som biskop.
Som 82-årig meldte han sig ind i Islamkritisk Netværk, fordi han savnede en tydeligere skelnen i samfundet mellem islam og kristendom. Han beskrev den største trussel mod Danmark som misforstået tolerance, åbenhed og frisind.
Herluf Eriksen var gift med Marie Elisabeth Skalhede og boede i Højbjerg uden for Aarhus.