Flemming Pless er typen, som altid ankommer til en aftale fire minutter før, han skal, og altid tager ud i lufthavnen alt, alt for tidligt. Men sådan skal det ikke fortsætte med at være. Sognepræsten fra Christians Kirke i København har nemlig lovet sig selv, at han efter de 60 år vil være meget bedre til at bruge tiden.
”Jeg gider ikke længere være tidstyran i mit eget liv. Der er dage, hvor jeg skal være det, fordi der er ting, der skal laves, og det er fint nok. Men der er også dage, hvor tingene bare er, som de er. Der har jeg tidligere i mit liv været alt for dårlig til ikke at give slip, og det vil jeg ikke mere,” siger han i forfatteren Bo Østlunds interviewbog ”Modne mænd”, som udkom sidste efterår.
Nu er tiden inde til at gøre alvor af løftet. For i morgen fylder Flemming Pless 60 år.
Og hvordan har han det så med det? Læser man videre i ”Modne mænd”, finder man ud af, at han da godt kan mærke, at han ikke kan løbe lige så hurtigt som for 10-15 år siden. Han ved også, at han har færre år tilbage at leve i, end han allerede har levet. Og så har han måttet erkende, at han ikke er blevet klogere med alderen. Selvom han har læst mange bøger, været i terapi og gået til yoga, så begår han de samme fejl, som da han var 23 år.
I bogen optræder Flemming Pless sammen med kendte politikere, sportsstjerner og musikere, og selv bliver han også kaldt en kendis- eller modepræst. Medieopmærksomheden skyldes, at han ikke er bange for at deltage i debatter, og at han har været villig til at prøve lidt af hvert – både på godt og ondt.
Meningerne har for eksempel været delte om hans medvirken i tv-programmet ”Stripperkongens piger”, hvor han viede to strippere, og om den ikke-kirkelige fredskoncert, han holdt med den indiske guru Sri Sri Ravi Shankar i Christians Kirke i 2006. Dengang fik han en påtale fra domprovsten, og i 2010 var det så biskoppen, der var efter ham for at have inviteret tre kendte på bøf stroganoff og tiramisu i kirkerummet i forbindelse med TV3’s program ”Til middag hos”.
Opmærksomheden har ikke været et problem for ham, men den har heller ikke været grunden til, at han blev præst. Han mærkede tværtimod et kald, siger han selv.
Det kald kom bag på hans forældre, som ikke selv havde tro øverst på dagsordenen i barndomshjemmet i det indre København. Flemming Pless forsøgte også først at gå i sin fars fodspor i filmbranchen og var fra 1973 fotografassistent hos Nordisk Film. I 1976 kom han i lære som fotograf i Nordisk Film og senere hos en fotograf og fotohandler i Lyngby.
På et kibbutz-ophold i Israel mærkede den dengang 20-årige fotoekspedient for første gang for alvor, at han skulle være præst. Han blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1987 og året efter sognepræst ved Brorsons Kirke i København. Siden 1994 har han været sognepræst i Christians Kirke.
Flemming Pless har tidligere afvist at placere sig på nogen kirkelig fløj, men lægger politisk ikke skjul på at være socialdemokrat. Han har været aktiv for sit parti i Region Hovedstaden siden 2008 med fokus på sundhedsområdet.
Derudover har han skrevet bøger, holdt foredrag og stået bag diverse arrangementer. Ifølge vennen Leif G. Christensen, som er sognepræst i Hellingaandskirken i København, er Flemming Pless blevet en central person i Christianshavns kulturliv, og han er kendt for at åbne for en bred kulturside.
Lige nu er de to præster sammen i gang med en master i sjælesorg på Det Teologiske Fakultet i København, hvor de skal undersøge, hvordan et kirkesamfund reagerer på kriser som jordskælv.
Flemming Pless bor på Christianshavn, har tre børn og danner par med folketingsmedlem fra Alternativet Carolina Magdalene Maier.