Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
At jeg har købt mit helt eget hus og har mødt mit livs kærlighed. Jeg føler mig friere, stærkere og gladere end nogensinde. Og meget taknemmelig.
Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Jeg fik tvillinger for 10 år siden. Det tror jeg ville forme de fleste. Helt sønderrivende hårdt og helt vidunderligt og magisk er det. De er bare det vigtigste. Jeg er også meget taknemmelig for at have dejlige forældre, der altid har støttet, elsket og udfordret mig. Min mors litterære væsen og "det går sgu nok"-filosofi har lært mig at være kreativ, vild og modig, og min fars analytiske viden og hans forventninger og tiltro til mig har lært mig at gøre mig umage og bruge mine evner nyttigt.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Jeg kan høre min mor for mig, når jeg taler med mine børn. Det er frygteligt! Og så lyder jeg som min far, når jeg er stædig og påståelig. Eller også lyder han som mig! Begge mine forældre er meget karismatiske på hver sin måde, og jeg tror, jeg har nuppet lidt fra dem begge.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på "de 70.000 favne"?
Det vigtigste i livet er at sige ja til kærligheden. Det er nok også det sværeste. Da jeg her i en lidt sen alder mødte mit livs kærlighed, var jeg ikke i tvivl, men jeg var meget bange. Heldigvis sprang jeg, og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg er stadig bange, for med kærligheden kommer angsten for at miste. Der findes ingen sorg uden kærlighed. Men det er alligevel det hele værd.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Faktisk har jeg det sådan, at alt, der er sket i mit liv, har haft afgørende betydning for den, jeg er, og det, jeg har opnået. Det er godt at lære af sine fejltagelser, men det er spild af tid at fortryde
ting – man kan jo alligevel ikke lave dem om.
Hvad tror du på?
Jeg tror på kærlighed, ganske enkelt. Det vigtigste holdepunkt for mig er de kærlige relationer i mit liv. Og så kan kærlighed overvinde døden: dem, man elsker, lever for evigt. Mine afdøde
bedsteforældre for eksempel: ih, hvor de findes.
Hvad er den fase af dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Jeg husker min tidlige barndom som enormt tryg. Jeg tror, jeg var heldig, at jeg gik i dagpleje frem for børnehave. Her var der plads til, at jeg kunne gå rundt i min drømmeverden uden at forholde mig til for mange omkring mig. Ellers ville jeg nok have været et meget mere bekymret barn, end jeg i forvejen var. Jeg funderede meget over alting og havde brug for tiden og roen til det.
Jeg husker, at det bedste var, når jeg kunne sidde for mig selv med en bog og studere bogstavernes former, før jeg endnu kunne læse. Tiden har det jo nok med at kaste flere og flere gyldne skær over hukommelsen, og derfor er min tidlige barndom bare fuld af glade minder som for eksempel varme sommeraftener i haven, havbad og helstegte rødspætter i familiesommerhuset og storfamiliens jul hos bedstemor og bedstefar.
Beskriv en scene fra din barndom.
Jeg havde det godt som barn. Jeg var et drømmende, tænksomt barn, som elskede at sidde alene på værelset og læse eller tegne. Men jeg var også lidt vild, husker jeg. Jeg var meget ude. Klatrede op i naboernes træer og huggede deres blommer, stjal deres blomster og kørte hurtigt på cykel og sådan. Jeg lavede også en gang en masse falske lodsedler og solgte dem. Så selvom jeg altid har været sådan lidt ordentlig og indadvendt, så har jeg også altid haft lidt rebel i mig, tror jeg.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Jeg tror, at vi alle rummer en kerne, som vi har kendt, siden vi blev til. I mange år fortrængte jeg desværre lidt den drømmende indadvendthed, der også karakteriserer mig, og som jeg har kendt, fra jeg var helt lille. Jeg skulle blive ret gammel og fraskilt, før jeg for alvor opdagede, hvor meget det betyder at holde fast i sin kerne. At stå ved den, man er, handler ikke om, at man ikke
skal kunne gå på kompromis, lytte til andres meninger eller flytte sig. Men det betyder, at man kender sine grundlæggende grænser, sine styrker og begrænsninger. At der er noget, der er urørligt. Når man lytter og handler herefter, bliver alting simpelthen lettere. Jeg har været gennem mange udfordringer, både professionelt og privat, og jeg kan af et ærligt hjerte bekræfte klichéen om, at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.