Michael Andersen har allerede indset det. Det bliver ikke i hans tid som redaktør, at Nationalmuseet fuldender storværket ”Danmarks Kirker”. Et værk, hvortil museets medarbejdere siden 1933 har registreret landets kirker i det ene tykke bind efter det andet.
Michael Andersen betragter kirkerne med deres inventar og arkitektoniske udtryk som den største og vigtigste del af Danmarks kulturarv fra ældre tid. Men det bekymrer altså alligevel ikke den i dag 60-årige Michael Andersen, at han med al sandsynlighed går på pension, før han kan sætte sidste finger på danmarkshistoriens største bogværk.
”Det er fint, at det er sådan. I virkeligheden skal vi glæde os over, at vi i Danmark er i stand til udgive et værk, som strækker sig over så mange år. Og man skal sætte pris på, at man har fået lov til at være med en del af vejen. Det gør jeg i hvert fald,” siger Michael Andersen, der ud over at være redaktør på ”Danmarks Kirker” også er forsknings- og samlingschef for Nationalmuseets Middelalder, Renæssance og Numismatik samt overinspektør ved Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling.
Det var oprindeligt interessen for de danske kirker, der var årsagen til, at Michael Andersen søgte job som kirkekonsulent på Nationalmuseet i 2001. Men kirkerne er ikke det eneste område, museumsmanden interesserer sig for.
Michael Andersen begyndte sin færd ind i museumsverdenen ved at uddanne sig til cand.mag. i middelalderarkæologi på Aarhus Universitet. Her skrev han speciale om Danmarks forbindelser til de vendiske og slaviske folk, som i middelalderen boede langs kysterne i det, der nu hedder Tyskland og Polen.
Den interesse tog han med sig, da han senere blev museumsinspektør ved Roskilde Museum, et job, han havde i 18 år. Han var ansat under den kolde krig, men gjorde alligevel en dyd ud af at etablere gode forbindelser til museer i DDR og Sovjetunionen.
”På det tidspunkt gav det stor mening for mig at dyrke Østeuropa, fordi ingen andre gjorde det. Vi havde de her nabolande lige på den anden side af Østersøen, som vi altid havde haft meget med at gøre, men som i en kort periode pludselig lå langt fra os på grund af jerntæppet,” forklarer Michael Andersen, som dog i dag beskæftiger sig mere med en del af den danske historie, nemlig danefæ.
Siden 1980’erne introducerede danskerne for metaldetektoren, trækkes der nemlig år efter år stadig større bunker fortidsskatte op af jorden.
”Metaldetektoren har været et sandt gennembrud i dansk arkæologi. Der kommer meget nyt danefæ, som de professionelle arkæologer ikke ville have en chance for at finde,” siger Michael Andersen.
I sin fritid er det dog Sydøstasien, der fascinerer museumsmanden, der er gift og har to sønner.
”Det er vigtigt at udvide ens horisont ved at se de liv og vilkår, som leves andre steder i verden,” siger Michael Andersen.