Mønsterbryderen

Knap to år efter faldet fra partitoppen får Henrik Sass Larsen (S) endelig en ministerpost. Den kontroversielle politiker har kæmpet sig frem fra sit eksil på bageste række i Folketinget med stædighed

Henrik Sass Larsen er ny erhvervs- og vækstminister. –
Henrik Sass Larsen er ny erhvervs- og vækstminister. –. Foto: Torkil Adsersen.

Hvad skal jeg bruge det til ... at dvæle ved fortiden. Alle mennesker oplever dårlige ting. Det afgørende er at komme videre og komme over det. Sådan er jeg indrettet. Ordene er Henrik Sass Larsens. Socialdemokratisk folketingsmedlem, politisk ordfører, statsministerens højre hånd og nu erhvervs- og vækstminister.
Citatet er møntet på hans egen opvækst, men kunne faktisk lige så vel passe på de seneste knap to år, hvor han efter den totale politiske nedtur stædigt har kæmpet sig tilbage til toppen hos Socialdemokraterne med gårsdagens ministerudnævnelse som foreløbigt højdepunkt.

LÆS OGSÅ: Belønning til Nicolai Wammen
Der er de senere år brugt mange sprogbilleder til at beskrive den 47-årige Sass Larsen de færreste tager udgangspunkt i hans kønne brune øjne, kortklippede gråspængte hår og ulastelige påklædning. Det er hans facon, metoder og omgangskreds, der har givet ham tilnavne som indpiskeren, Helles bulldog eller rocker-Sass.

Og der er noget upoleret over hans person, som sammen med hans intense og knivskarpe flair for politisk strategi har gjort ham til en af regeringens mest frygtede personer. Det er på en måde for nemt at pege på hans opvækst som nøglen til disse karaktertræk, men uomtvisteligt er det, at Sass Larsens baggrund har trukket spor også i hans karriere.

Opvokset med mor og en voldelig stedfar i 1970ernes almene boligbyggeri Taastrupgaard og på børnehjem som 12-årig. Hans far begik selvmord, da Henrik Sass Larsen var 17 år. Han har dog aldrig som visse andre brugt anekdoter fra sin baggrund som et partipolitisk blåstempel. Tværtimod taler han ikke gerne om sit privatliv omend man ved, at han er fraskilt og har en datter. Derfor var det formodentlig endnu mere ærgerligt for ham, da private forbindelser tilsyneladende medvirkede til hans detronisering i 2011: Dels var der pamperbeskyldninger om ubetalte frokostmøder på Café Vanilla i Køge med kammeraten, den socialdemokratiske lokalpolitiker Tommy Kamp, som han har kendt siden de politiske ungdomsår. Men det var kontakt med Kamps bekendte, Bandidos-rockeren Suzuki-Torben, der for alvor gjorde Politiets Efterretningstjeneste bekymret. Der er dog siden sået tvivl om baggrunden for den manglende sikkerhedsgodkendelse, og sagsbehandlingen af Sass-Larsen er blevet omtalt som et justitsmord.

Politisk har Henrik Sass Larsen været den konfronterende type. Han skrev blandt andet den stærkt partikritiske bog Tilbage til friheden i 1996. Kom i Folketinget i 2000 og har siden ofte været stemplet som højreorienteret i gruppen han er en tydelig strammer i udlændingepolitikken. Siden Helle Thorning-Schmidts valg til partiformand i 2005 har han dog primært spillet en central rolle i partiets ledelse og er arkitekten bag Socialdemokraternes vej til regeringsmagten i 2011. Men altid i rollen som kongemager og en magtfuld nummer to. Han har selv erklæret sig som håbløst uegnet til at være statminister.

Den vurdering vil mange nok give ham ret i: Henrik Sass-Larsen har et iltert temperament, han er ingen pleaser over for hverken politikere eller presse, og hans forhold til De Radikale er køligt. Historien om hans bemærkelsesværdige comeback til den politiske top handler blandt andet om, at den pressede Helle Thorning-Schmidt har brug for sin væbner. Men mon ikke mønsterbryderens indædthed også spiller ind på forløbet? Den kan genfindes i dette citat om hovedpersonens syn på sin barndom: På et tidspunkt i sit liv må man altså tage en beslutning: Man kan ikke blive ved med at flæbe over det, der er sket. Nøjagtig sammme strategi synes han at have benyttet siden den 29. september 2011. I går blev han belønnet for den.