Læs eller genlæs: Når Jens Rosendal skriver om kærligheden, er den altid smerten værd

Jens Rosendal er død, 91 år. Salmedigteren voksede op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel og sprang sent i sit liv ud som homoseksuel, men insisterede på at beholde sin kristendom. Både i sine sange og i livet

Jens Rosendals fødselsdag fejres med en fest i Tønder, hvor 500 mennesker kommer. "Hvor de skal parkere, det aner jeg ikke," siger fødselaren selv.
Jens Rosendals fødselsdag fejres med en fest i Tønder, hvor 500 mennesker kommer. "Hvor de skal parkere, det aner jeg ikke," siger fødselaren selv. Foto: Ole Joern / Ritzau Scanpix.

Jens Rosendal er kort før nytår død i en alder af 91 år. Læs eller genlæs portrættet af salmedigteren, som blev udgivet, i forbindelse med at han fyldte 90 år.

Over hovedindgangen på Løgumkloster Kirke er mejslet følgende ord ind i granitten:

”Tak, at huset her blev bygget som en sang om paradis. Som et skaberglimt nedrykket i vort lavlands tågedis.”

Ordene stammer fra digteren Jens Rosendals salme “Du som ud af intet skabte”, som blev skrevet i anledning af Løgumkloster Kirkes 800-årsjubilæum i 1973, men blev dengang vejet og fundet for let - og blev slet ikke sunget i kirken. Men i 2012, da kirken skulle renoveres, var salmen blevet så populær, at man fandt det både godt passende at lade Jens Rosendals ord byde velkommen til kirken.

Det er ikke mange nulevende digtere, der har æren af at få sine ord foreviget på den måde på hellig grund, men Jens Rosendal, som er udnævnt til den eneste æresborger i Tønder nogensinde, kan i høj grad beskrives som exceptionelt folkekær. 10 af hans sange optræder i Højskolesangbogen, hvilket betyder, at han er den bedste repræsenterede nulevende sangskriver i den. Dertil kommer to i Salmebogen.

Især er hans “Forelskelsessang”, som måske er bedre kendt under sangens første linje “Du kom med alt det der var dig”, blevet solidt folkeeje. Den ønskes hyppigt i Giro 413 og synges til konfirmationer, bryllupper og fødselsdage landet over.

Jens Rosendal skrev den i 1981 på en halv time, foranlediget af en stormfuld forelskelse - i en 20 år yngre mand. Og det voldte nogle kvaler: For ikke bare var Jens Rosendal gift og havde børn. Han var også opvokset med en klar forståelse af, at den forelskelse, helt basalt, var forkert.

Jens Rosendal er født og opvokset i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, som søn af en landmand. Hans far var from, “måske lidt for from”, ifølge Jens Rosendal selv, mens hans mor var fra en lidt mere frisindet familie og holdt meget af dans, og fik, uden faderens vidne, smuglet Jens Rosendal til asfaltfester.

Det var egentlig meningen, han skulle være landmand som sin far, men allerede som 12-årig skrev han sine første vers, mens han tog sig af en farende so.

Siden blev han højskolelærer. I 1960 blev han gift med Grethe, med hvem han fik tre børn - to sønner og en datter.

Men i begyndelsen af 1980'erne forelskede Jens Rosendal sig altså i en 20 år yngre højskoleelev, som han underviste, og med et stod det, han selv siger han nok altid havde vidst, lysende klart: Han var homoseksuel.

Jens Rosendal blev skilt fra sin kone.

”Jeg skulle jo nok have været noget modigere. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en skam, sådan som jeg har behandlet livet,” sagde Jens Rosendal, da Kristeligt Dagblad besøgte ham sidste år, med henvisning til det faktum, at han først stod frem sent i livet.

Han fik 20 år sammen med Ulrik, manden, som "Forelskelsessangen" er skrevet til, før Ulrik pludselig døde af en hjertefejl i 2000. Jens Rosendal blev ramt af dyb sorg, som blev krystalliseret ud i endnu en sang, nemlig “Kærlighedssang, ved et tab”.

Nogle år senere, i 2004, da debatten om kirkelige vielser af homoseksuelle var på sit højeste, skrev Jens Rosendal i denne avis et åbent brev til missionske miljøer, hvor han argumenterede for at også homoseksuel kærlighed var rigtigt i Guds øjne. For på trods af sin seksualitet, som ikke umiddelbart kunne forenes med den missionske kristendom, har Jens Rosendal altid insisteret på, at han både kunne være sig selv og have sin tro. I brevet skrev han:

“Du kan ikke være bekendt over for din Gud og skaber (jeg har vist altid været et religiøst gemyt) at dø, uden at du har forsøgt at leve med de gaver, som du har fået givet. Du kan ikke grave det ned, du nu fik overladt.”

Og det kendetegner Jens Rosendal, at han aldrig nogensinde vendte sin tro ryggen, siger Anne Knudsen, som i 2019 skrev bogen “Du kom med alt det der var dig” om Jens Rosendal.

“Han kunne gøre det, som så mange homoseksuelle kristne føler sig presset til: Nemlig at vende ryggen til det kristne,” siger hun.

“Men det har han ikke gjort, han har sat alt ind på at komme i samtale med missionsfolkene. Kristendommen har både været hans med- og modspiller hele livet, uden den var det ikke gået, som han selv siger,” siger Anne Knudsen.

Hun peger også på, at Jens Rosendal på sine ældre år i høj grad er begyndt at skrive om naturen ved Vadehavet, hvor han er bosat, for eksempel i “Farvernes land”, som nærmest er blevet en slags lokal-nationalsang på Vestkysten.

“Men Gud er i Jens Rosendals digtning altid til stede bag og i naturen.”