Prøv avisen

Nationsbygger med sproget som værktøj

Carl Christian Olsen har fulgt de spor som hans familie har sat: at opbygge og styrke Grønland og det grønlandske. – Privatfoto.

Carl Christian Olsen har i mange år arbejdet med styrkelsen af grønlandsk sprog. Det styrker nemlig grønlandsk kultur. Nu fylder han 70 år

At deltage i opbygningen af et selvstændigt og selvberoende Grønland kræver indsigt, tålmodighed og vedholdenhed. Carl Christian Olsen har fulgt op på denne tradition i sin familie og har gjort det inden for sit område, nemlig det grønlandske sprog.

Hans bedstefar var næstformand i Landstinget og tog sin kajak og sejlede fra Sisimiut til Nuuk for at deltage i møderne, og hans far tog til Danmark for at få en uddannelse som bødker og blev siden havneformand i Sisimiut.

Op til 7. klasse gik Carl Christian Olsen i skole Sisimiut, herefter tog han til Danmark hvor han fik sin videreuddannelse, men han har levet det meste af sit i liv i Nuuk.

LÆS OGSÅ: Fordomme gør livet svært for grønlændere, som bor i Danmark

Carl Christian Olsen læste på Institut for eskimologi på Københavns Universitet og var bare den anden grønlænder, som fuldførte en magisterkonferens i eskimologi. Det skete i 1975. Han har siden studeret og undervist på universiteter i Canada og Alaska og på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut, hvor han organiserede den grønlandske deltagelse i ICC, som repræsenterer de oprindelige folk bosiddende i de arktiske områder. Her er han næstformand og formand for sprogdivisionen og har flere andre internationale poster.

Han var også med i arbejdet med at etablere universitetet i Nuuk, og han fik oprettet Grønlands Sprognævn i 1998. Her er han i dag chef for sekretariatet og formand for Sprognævnet og for Stednavnenævnet. Han er endvidere medlem af Tilsynet for Nordisk Sprogkoordination og i ledergruppen for Netværket for sprognævnene i Norden og samarbejder med universitetet i Chicago og Dansk Sprognævn om særlige opgaver, for eksempel inden for ordbogsarbejde.

Carl Christian Olsen har været foregangsmand i sproglige tiltag som fremmer grønlandsk som sproget i Grønland. Med båd er bygder, udsteder, vige, søer og bjerge besøgt for at kortlægge de oprindelige navne og normalisere dem i nutidig grønlandsk form.

Han har sat mange projekter i gang, blandt andet en normalisering af skriftsproget, forslag til valg af grønlandske ord for de fremmede ord, som er nødvendige i et moderne samfund og udarbejdelse af moderne ordbøger som apper til mobiltelefoner og på internettet. Det hele foregår med grønlandsk som udgangspunkt i et traditionelt sprogsamarbejde med dansk og det globale med engelsk.

Kronen på værket har indtil nu været, at grønlandsk sprog blev officielt sprog, da selvstyret blev indført i 2009.