Anita Houvenaeghel bor langt ude på landet. For at komme frem til hendes hus må man tilbagelægge de sidste par kilometer ad en grusvej, og den nærmeste landsby, Hvilsom ved Aalestrup i Himmerland, ligger endnu længere væk.
Spørgsmålet er, om det tager fem minutter, eller det giver fem minutter, svarer hun gerne, når tilrejsende gæster bemærker turen ad den lange grusvej.
For hende er der ingen tvivl om, at bopælen giver så langt mere, end den tager. Her er hun omgivet af natur, og naturen spiller en vigtig rolle i hendes daglige liv og i særdeleshed i hendes kunst. Hun betegner lyset og energien i naturen som sine vigtigste inspirationskilder. Det gælder i hendes store abstrakte billeder, og det gælder i hendes kirkekunst.
67-årige Anita Houvenaeghel er som moderne kirkekunstner en af eksponenterne for, at mange gamle, især romanske, kirker skifter det mørke og brune ud med lyse farvesætninger på kirkebænke og på den kunst, der pryder altervægge og prædikestole.
Hun vil gerne have, at ikke kun Guds ord, men også kunsten skal trække os ind i kirkerne, og hun gør sit til, at kirkerne kan byde på nye oplevelser.
LÆS OGSÅ: Håb i det mørke og smerte i det lyse
Anita Houvenaeghel debuterede sent og forholdsvis tilfældigt som kirkekunstner. Den første kirkeopgave, Brorstrup Kirke ved Aars, fik hun i 2000 ved, at hun blev ringet op af provsten, som havde lagt mærke til hendes naturbilleder.
Senere er fulgt kirkeudsmykningsopgaver mange steder i landet, og i år afslutter hun sin tiende kirke, nemlig Fovlum Kirke ved Farsø.
Nummer elleve er også på vej, hendes udsmykningsforslag til en kirke ved Hjørring er godkendt, men finansieringen er endnu ikke helt på plads.
I den kommende uge åbner på Vesthimmerlands Kunstmuseum i Aars en stor udstilling med Anita Houvenaeghels kunst. Til udstillingen, der har fået titlen Natur, tro og kirkerum, har hun skabt et nyt billede, der er 12,5 meter højt og 6 meter bredt, og desuden viser hun modeller og eksempler på alle de kirkeudsmykningsopgaver, hun har udført. Samtidig med udstillingen er der også premiere på en dokumentarfilm om Anita Houvenaeghel, som er skabt af filminstruktørerne Vibeke Winding og Jesper Bæk Sørensen. De har fulgt den autodidakte kunstner i et års tid.
Foruden udstilling og film udgiver Anita Houvenaeghel også bogen Naturen og lyset, der har tekster af blandt andre forfatteren og oversætteren Niels Brunse, præst Troels Laursen og biskop Karsten Nissen.
Bogen udkommer på Forlaget Per Kofod, og det er ingen tilfældighed. Per Kofod har gennem de senere år været hendes livsledsager, selvom de to har adresse hver for sig hun i Himmerland og han i Helsingør.
Anita Houvenaeghel voksede op i Vanløse ved København i et hjem, der var præget af misbrug og omsorgssvigt. Hun var et af de børn, der hvert år blev sendt på svagbørnskoloni, og det gjorde hendes skolegang meget uregelmæssig.
Hun flyttede tidligt hjemmefra og klarede sig med forskellige småjob, nogen uddannelse fik hun aldrig. Som ung opdagede hun, at hun havde kreative evner, og da hun var i begyndelsen af 20erne, og ventede sit første barn, købte hun et lærred og nogle tuber med oliemaling. Derefter er det blevet til rigtig mange lærreder og rigtig mange tuber farve. I 1975 debuterede hun på Charlottenborg Forårsudstilling, og siden har hun levet af sin kunst.
Anita Houvenaeghel har mistet to ægtemænd. Hun er mor til to voksne døtre og mormor til seks børnebørn mellem 22 og 8 år.