I løbet af december har sognepræst i Vangede Kirke i København Jakob Rönnow besøg af cirka 2000 børn fra børnehavealderen op til omkring konfirmationsalderen. De kommer til julegudstjenester og bibelfortællinger i kirken, og han er vild med det.
”Jeg har det ikke bedre, end når der kommer 600 børnehavebørn i lige så mange spraglede flyverdragter og hører historien om Jesu fødsel og synger med på 'Et barn er født i Betlehem'. Børn er vilde med at høre Bibelens grundfortællinger, og jeg har slet ikke lyst til at holde op med at fortælle,” siger Jakob Rönnow, der fylder 70 år i dag.
Og han har heller ikke tænkt sig at holde op med at formidle kristendom, selvom han som sognepræst er tvunget til at gå på pension som 70-årig. For på trods af at Jakob Rönnow i samarbejde med blandt andre Ældre Sagen har kæmpet hårdt for at få lavet reglerne for offentlige ansatte om, gælder reglen stadig for præster og dommere. Det ærgrer Jakob Rönnow, for det er ikke et aldersloft, man skal bruge til at stritte upopulære præster ud med.
”Så man må finde en anden måde at tackle det problem på. Det er uværdigt, at der sidder menighedsråd og tæller dage og måneder til, at deres præst bliver pensioneret, mens andre ikke kan få lov at beholde en præst, de er glade for,” siger han.
Selv har Jakob Rönnow med en vis frygt talt ned til sin runde fødselsdag, og han er overbevist om, at han ved afskeden i forbindelse med afskedsgudstjenesten den 10. januar 2016 vil fælde mange tårer sammen med nogle af alle de ældre kvinder og unge børnefamilier, som han har lavet kirke sammen med. Når han træder ned af prædikestolen i Vangede Kirke, vil han i særlig grad savne det store antal frivillige, der blandt andet står for den årlige basar, og kontakten med konfirmanderne. Og de vil savne ham, bedyrer en af de frivillige, Brianne Johansen, der sidder i styrelsen for basaren og desuden har været med til at stå for den årlige adventsfrokost for op mod 100 mennesker.
”Jakob har et helt vildt drive og er så engageret og sprudlende både som præst og privat, at jeg nogle gange får helt åndenød. Så jo, vi kommer til at savne ham, og jeg synes, at det er lidt spild, at han ikke længere må være sognepræst på fuld tid,” siger hun.
Jakob Rönnow behøver dog hverken undvære prædikestol eller kontakt med børn og unge.
”Jeg får ikke mundkurv på, så jeg vil fortsætte med at fortælle de kristne grundhistorier. Dem er der stadig ikke noget godt kendskab til blandt mange børn og unge, men de vil gerne lytte, og så fortæller jeg gerne,” siger Jakob Rönnow, der allerede er booket til adskillige arrangementer op til påske 2016, hvor han skal fortælle skolebørn om ”Sammensværgelsen i Jerusalem”.
Desuden vil han fortsat tage ud på efterskoler og højskoler og berette om ”hellige og uhellige helgenhistorier” og om den store mangfoldighed af kristne kirkesamfund, som Jakob Rönnow kalder ”Vorherres kludetæppe”. Sidstnævnte emne taler han om med udgangspunkt i sit medlemskab af Økumenisk Forum under Danske Kirkers Råd.
Hver torsdag aften vil han også fortsat være at finde i nabokirken, hvor han er leder for en flok FDF'ere på samme alder som hans trillingedrenge på 11 år, som han har sammen med sin anden kone. Og en gang om måneden skal han prædike på et kommunalt genoptræningscenter, en opgave, provstiet har ansat ham til. Også Sankt Lukas Stiftelsen har været på forkant og har sikret sig, at Jakob Rönnow vil engagere sig i stiftelsens arbejde med blandt andet værested, plejehjem og et nyoprettet børne- og ungehospice.
”Så det bliver ikke nogen kold tyrker at holde op som sognepræst, og jeg kommer ikke til at sætte mig hjem i lænestolen. Men jeg får forhåbentlig tid til at fordybe mig lidt mere i teologisk litteratur, end jeg har haft de sidste mange år,” siger fødselaren.