Han bryder sig egentlig ikke om ordet menneskerettigheder. Det giver en forkert tankegang, mener han.
Jeg synes, man skal væk fra rettighedstanken og over til at tale om samfundets forpligtelse til at sikre menneskets frihed til at ytre sig og så videre. Man skal ikke kunne smyge sig udenom ved for eksempel at sige, at der er andre ting at tage hensyn til, så rettigheder kan tilsidesættes. På den måde bliver menneskerettighederne snarere fællesskabets forpligtelse.
LÆS OGSÅ: Den meningsfulde død
Sådan lyder ordene fra Ole Hartling, der overtager formandsposten i Institut for Menneskerettigheders bestyrelse. Selvom posten er ny, er den kommende formand ikke uden erfaring på området. Tværtimod.
I 1996 blev den dengang 50-årige overlæge medlem af Folkeretsudvalget under Dansk Røde Kors samt af Lægeforeningens arbejdsgruppe for Menneskerettigheder. Siden 1998 har han været medlem af Amnesty Internationals danske lægegruppe, og han har også været medlem af bestyrelsen for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT.
Han har i 1997 og 1998 desuden været Den danske Lægeforenings delegat ved FNs nu nedlagte Menneskerettighedskommission i Genève.
Det har altid haft min interesse. Og det er en gave som borger i et demokratisk land at kunne beskæftige sig med ideale spørgsmål, som for eksempel at alle kan nyde de basale rettigheder, som bør høre med til at være menneske, siger han.
Ud over jobbet som ledende overlæge på Vejle Sygehus er Ole Hartling tidligere formand for Det Etiske Råd og stadig aktiv debattør inden for området. Det er næsten ikke muligt at snakke om aktiv dødshjælp uden at nævne hans navn.
Mens lægeerhvervet kan spores tilbage til moderen, Elsebeth Hartling, kan evnerne som debattør og interessen for etik spores tilbage til faderen, Poul Hartling, der var præst og senere statsminister for Venstre samt flygtningehøjkommissær i FN. Men selvom faderens erhverv som præst betød, at der i barndomshjemmet i Hellerup blev bedt bordbøn, holdt aftenandagt og ofte var kirkegang om søndagen, har Ole Hartling svært ved at beskrive sit eget forhold til kristendommen.
Det er en vigtig del af det vand, jeg altid har svømmet i, har han tidligere sagt i et interview til Kristeligt Dagblad, og han har samtidig et godt forhold til idéen om en magt, der ligger uden for menneskets hænder.
I december 2009 blev Ole Hartling gift med den tidligere studiekammerat Katrine Sidenius, som også er læge. Parret har siddet sammen i Etisk Råd og Amnesty International, og i hjemmet diskuteres der derfor tit menneskerettigheder, oftest set fra en lægelig vinkel.
Ole Hartling var tidligere gift med læge Lene Hartling, som døde i 2008. Han har fire voksne børn fra det ægteskab.