Ny daglig leder for Kristent Pædagogisk Institut: Børn skal ses med kristendommens nådige blik

Kristendommen rummer et befriende budskab til børn om, at de ikke skal kunne alt, siger den 42-årige Hanne Terp Legarth. Hun er netop tiltrådt som daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut

Både forældre og børn er pressede i dag. Til dem har kristendommen et frisættende budskab, mener Hanne Terp Legarth. Foto: Frank Cilius/Ritzau/Scanpix

De skal være succesfulde og smukke, og de skal hurtigst muligt ud at tjene samfundet. Der hviler et tungt pres på nutidens børn og unge for at leve op til høje idealer i en stadig mere konkurrencepræget tid.