Morten Fester Thaysen kan prædike foran hundredevis af mennesker uden at mærke skyggen af nervøsitet. Men hvis han skal spille Bach, som han holder meget af, på klaver eller orgel foran andre, er det noget fuldstændig andet. Så kan han ligge søvnløs natten før med svedige håndflader, ængstelig for at spille forkert. Også selvom han er garvet, har øvet sig grundigt og før i tiden ligefrem holdt koncerter.
Derfor spiller han ikke Bach foran andre længere. Nu akkompagnerer han kun fællessang eller træder til, hvis der lige mangler en organist. Den klassiske musik holder han for sig selv. Hvorfor det er sådan, er han ikke helt sikker på.
"Jeg tror, det har noget at gøre med, at hvis man spiller klassisk musik, så skal hver eneste node være præcis. Der er ikke rum for improvisation. Det skal bare være perfekt. Men ved en prædiken gør det ikke noget, hvis man afviger fra sit manuskript. Der kan man omformulere sig undervejs. Jeg tror min nervøsitet bunder i at være så stærkt bundet til et nodebillede, for det er kun noget, der knytter sig til musikken,” siger Morten Fester Thaysen.
Den 52-årige præst, medlem af Grundtvigsk forum og perfektionistisk hobby-musiker til husbehov, tiltrådte i begyndelsen af måneden som ny domprovst i Ribe Stift. Han kommer fra et job som sognepræst i Sct. Jacobi Kirke i Varde i Sydvestjylland og bliver således på egnen. Dels skal han være domprovst over Ribe Stift og provst for Ribe Domprovsti i halvdelen af tiden, hvor han tager over fra den tidligere provst Jens Torkild Bak, der havde stillingen i 29 år, mens Morten Fester Thaysen den anden halvdel af tiden også skal være sognepræst i Seem og Ribe Domsogn.
Havde man spurgt ham for to år siden, da han fyldte 50 år, var det på ingen måde et jobskifte, han kunne have forestillet sig.
“Jeg har været meget glad for at være sognepræst i Varde. Men da mine børn på 20 og 21 år skulle til at flytte hjemmefra, begyndte overvejelserne om, hvad der så skulle ske. Jeg vidste, at stillingen som domprovst ville blive ledig på et tidspunkt, og så drev tankerne ligesom derhen,” forklarer han.
Egentlig kunne Morten Fester Thaysen ikke forestille sig noget bedre sted at være sognepræst end i Varde, hvor han blandt andet har markeret sig som en, der har villet det lokale. I åbne prædikenværksteder har præsten lagt hus til, at hvem som helst kunne komme ind og diskutere søndagens tekst, og gennem årene har mange Vardensere været forbi for at diskutere stort og småt. De mange snakke er blevet omsat til prædikener, hvor det har været vigtigt for Morten Fester Thaysen, at ordene skulle være vedkommende og forståelige for menigheden i Sct. Jacobi.
Spørger man Morten Fester Thaysen, hvad hans vigtigste teologiske kamp er, lyder svaret, at kirken aldrig må lukke om sig selv og blive en ø, som ingen har lyst til at sejle ud til. Det undgår den ved at være i dialog med og tage del i samfundet omkring den. Samtidig skal det dog ikke være for enhver pris.
Det kommer til udtryk ved, at den nye domprovst i Ribe Stift tidligere har markeret sig som en kritiker af fænomenet samskabelse, som der har været nogle teologiske skænderier om de seneste år. Samskabelse går grundlæggende ud på, at kirker allierer sig med kommuner om at løse velfærdsopgaver som integration og ældrepleje. Men Morten Fester Thaysen frygter, at kirken i et ihærdigt forsøg på at assimilere sig med samfundet bliver spændt for en unødvendigt politisk vogn, den ikke kan hægtes af igen.
Det er også et synspunkt, han prøver at gøre gældende i Grundtvigsk Forums styrelse, hvor der er flere meninger om den sag. Dialogen nyder han, fordi der konstant er noget på spil.
Disse uger er noget af en brydningstid for den nye domprovst. Han er stadig i Varde nogle uger endnu, før han kapper sine bånd der og begynder sit nye arbejdsliv for alvor den 1. december. Hans yngste datter flytter hjemmefra lige om lidt, og dermed er tiden med hjemmeboende børn forbi, hvilket frigiver en hel masse tid. Hvad den så skal bruges på, er det store spørgsmål.
"Både min kone og jeg arbejder meget, og det er nemt at forestille sig, at tiden ville forsvinde med det. Derfor har jeg i min kalender flere steder skrevet ‘lav noget andet’. Så går jeg en lang tur ved havet eller tager på kunstmuseum eller drikker en øl på en café, når det er fredag," siger Morten Fester Thaysen.