Arbejdsløse burde ikke have dagpenge, de burde have madkuponer. Ordene brændte sig fast på Peder Meisners nethinde. Hans unge teenagekrop dirrede af harme over klassekammeraterne, der – troede de – var midt i en uskyldig diskussion om arbejdsløses vilkår i en samfundsfagstime i 1980’ernes Odense.
Tanken om, at hans hårdtarbejdende far skulle modtage madkuponer, antændte en uretfærdighedsfølelse i den unge Peder Meisner, der i dag er generalsekretær for KFUM's Sociale Arbejde og netop tiltrådt som formand for Kristeligt Dagblads repræsentantskab.
"Min far levede et liv, hvor han adskillige gange blev overhalet af den teknologiske udvikling og erstattet af en computer. Først var han lagerekspedient, siden kontorassistent, og midt i 1980'erne var han arbejdsløs i fem år i en tid, hvor det var relativt skamfuldt," fortæller generalsekretæren.
Siden blev faderen kirketjener i Odense Domkirke, hvor han arbejdede resten af sit liv, men at være vidne til hans arbejdsløse år formede alligevel sønnens sociale bevidsthed.
"Jeg kunne se i skuffelsen i hans ansigt, når der kom afslag på hans mange ansøgninger. Det gav mig en bevidsthed om, at udsathed kan ramme bredt, og at det har store konsekvenser, hvis man først havner på kanten af tilværelsen."
Med andre ord blev den sociale bevidsthed sået tidligt i Peders Meisners liv, som begyndte i et parcelhuskvarter i udkanten af Odense. Her voksede han op som enebarn med en badmintonketcher i den ene hånd, et bordtennisbat i den anden og en fodbold på jorden foran ham.
Når han ikke brugte sin tid i den lokale idrætsforening, gik han i søndagsskole og lyttede opmærksomt til Guds ord, mens forældrene gik i kirke sammen med de andre voksne. I fritiden var det imidlertid en anden slags ord, som vakte hans interesse.
Allerede som barn var han fascineret af journalistfaget. I skolens emneuger var han altid på avisholdet, ligesom mange barndomstimer gik med at klippe artikler ud og lade som om, han selv var journalisten bag de skriftlige bedrifter. I 1990 søgte han ind på Journalisthøjskolen i Aarhus og kom ind i første forsøg.
Som nyuddannet journalist blev Peder Meisner ansat i Danmarks Radio i 1995. Her nåede han blandt andet at være chef for DR Fyn, redaktionschef på DR Jylland og siden ledende distriktschef for den samlede nyhedsproduktion for DR’s distrikter.
Som journalist fortalte han vigtige historier om mennesker, der gjorde en forskel. I dag beretter Peder Meisner ikke kun om dem, der gør en forskel. Han er selv en af dem. Efter 25 år med DR som arbejdsgiver, besluttede han sig for at slå ind på det sociale spor, og sidste år blev han generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde.
"Under coronakrisen blev jeg optaget af, hvad det egentlig er for en forskel, jeg vil gøre i mit liv. Jeg mærkede en voksende længsel efter selv at blive engageret i at hjælpe mennesker, som måske godt kan blive overset i dagligdagen og i det danske samfund generelt."
I en hektisk hverdag som journalist var det ikke altid lige nemt at have troen med sig, men ikke desto mindre har det for Peder Meisner altid været forbundet med en dyb pointe at insistere på netop det – også som generalsekretær:
"Det skal være mere legitimt at tale om religion og tro i det danske samfund. Jeg har en fornemmelse af, at der er relativt mange mennesker, som føler sig presset ind i et skab på grund af deres tro. Men hvorfor skal man ikke kunne tale om noget, der er vigtigt for en? Trosspørgsmål fylder for lidt i de danske medier, og mange gange bliver det portrætteret lidt for karikeret," mener Peder Meisner.
Men ikke i Kristeligt Dagblad, understreger den nye formand for avisens repræsentantskab.
"Kristeligt Dagblad har et perspektiv på livets store spørgsmål og på det danske samfund, som man ikke finder ret mange andre steder. Avisen er med til at sikre en pluralisme gennem dens særlige evne til at stille de spørgsmål, som andre aviser måske undgår."
Hver aften læser han avisen på sin iPad i hjemmet i Hedensted i det sydøstlige Jylland. Adspurgt om andre kulturelle interesser, griner Peder Meisner. Sport, siger han så. Men så kommer den nyvalgte formand i tanke om noget:
"I sidste uge var jeg i teatret! Jeg så 'No Regrets' på Teater Svalegangen. Ja… den handlede godt nok om Stig Tøftings liv."