Prøv avisen

Ny grønlandsk præst er løsningen på et langvarigt problem

Oline Berthelsen glæder sig til jobbet som præst for grønlændere i Danmark. – Privatfoto.

60-årige Oline Berthelsen er udnævnt til præst for grønlændere i Danmark

Jeg kunne ikke finde ud af at være pensionist, siger Oline Berthelsen, der den 1. juni tiltræder en stilling som præst for grønlændere i Danmark.

Sidste år sagde hun farvel til et krævende job som sognepræst i Sisimiut og gik på efterløn, men nu er hun klar til at trække i præstekjolen igen i en nyoprettet stilling som grønlandsk præst i Aarhus Stift. Det er menighedsrådet ved Vor Frue Sogn i Aarhus, provsten, biskopperne over Grønlands og Aarhus Stifter og Fællesforeningen Inuit, der i fællesskab har peget på Oline Berthelsen.

Jeg skal være grønlandsk præst for hele Danmark, og arbejdet spænder vidt fra barnedåb, konfirmationer og begravelser til sjælesorg og gudstjenester, men hvordan opgaven skal udføres, ved jeg ikke endnu. Det skal jeg først drøfte med biskop Kjeld Holm, menighedsrådet og de grønlandske foreninger, siger hun.

Fællesforeningen Inuit, der er paraplyorganisation for de 23 grønlænderforeninger i Danmark, har længe arbejdet for at få ansat en grønlandsk præst.

LÆS OGSÅ: Aarhus får grønlandsk præst

Især ved begravelser har det været et problem, når præsten ikke talte grønlandsk, og tilrejsende familie fra Grønland intet forstod af prædikenen, siger Niels Peter Nielsen fra foreningen.

Det grønlandske hjemmestyre har i forvejen en præst i Danmark, Jens Kristian Kleist, der er ansat under biskoppen i Nuuk, men han skal betjene de grønlændere, som ikke selv har valgt at opholde sig i Danmark. Det vil sige indsatte i Anstalten ved Herstedvester, patienter på Rigshospitalet eller psykiatriske patienter.

Indtil for 10-12 år siden var der to grønlandske præster i Danmark, men på grund af præstemanglen i Grønland blev antallet skåret ned, og det har været et stort savn. Det er vigtigt for de mange grønlændere i Danmark, at de kan blive betjent af en præst på deres eget sprog, siger Oline Berthelsen.

Ansættelsen af en grønlandsk præst i folkekirken i Danmark har trukket gevaldigt ud, og senest har der været uenighed om økonomien.

Da stillingen blev opslået, var det uden flyttegodtgørelse. Præsten skulle selv betale billetter og flytning, men nu er det heldigvis gået i orden. En flytning fra Grønland til Danmark er meget dyr, siger Oline Berthelsen.

Hun har to uddannelser bag sig, og begge handler om at arbejde med mennesker, som er det grundlæggende i hendes liv. Fra 1972 til 1975 blev hun uddannet som omsorgsassistent ved Åndssvageforsorgen i Slagelse, og fra 1997 til 2000 gennemførte hun den forkortede præsteuddannelse, der blev oprettet i Grønland på grund af præstemangel.

Min far hed Markus Berthelsen og var kateket, og det var et naturligt valg for mig at blive præst, siger Oline Berthelsen, der også har været politisk aktiv.

I 2009 stillede hun op til landstingsvalget for det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit, men blev ikke valgt.

Mens hun har været sognepræst i Sisimiut, har hun også været medlem af hovedbestyrelsen for Sømandsmissionen.

Hun var flittig til at flyve ned til møder i hovedbestyrelsen, men til sidst måtte hun trække sig på grund af arbejdspresset hjemme i Grønland, siger Sømandsmissionens formand, direktør Hans Peter Kristensen.

Oline Berthelsen har fem børn og er gift med direktør Poul Kurdahl.