Prøv avisen
Portræt

Ølkassepræst formet af fortællekultur flytter til London

Glæden over store fortællinger gjorde, at Flemming Kloster Poulsen besluttede sig for at blive præst. Han forlader stillingen som sognepræst i Randers for at blive sømandspræst ved Den Danske Kirke i London. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Glæden ved fortællinger har fyldt meget i Flemming Kloster Poulsens liv. Nu stopper han som sognepræst i Randers for at blive sømandspræst i London

Flemming Kloster Poulsen husker, hvordan de fleste taler under familiefester på hjemstavnen i Midtjylland begyndte med, at taleren bekendtgjorde, at vedkommende ”ikke var nogen stor taler”.

De fleste gange viste det sig at være løgn. For Flemming Kloster Poulsen er nemlig, som han selv siger, opvokset i en fortællekultur, hvor alt fra den mindste sladder til de vigtigste spørgsmål blev formidlet gennem historiefortælling.

”Når mine onkler, tanter og så videre rejste sig for at holde taler til fester, blev alt sagt gennem historier. De sagde ikke ’vi elsker dig, fordi’ eller ’du er sådan og sådan’. I stedet fortalte de muntre og gode historier, der kunne tegne et billede af, hvem de holdt talen til, og hvorfor de kunne lide vedkommende,” siger han.

Fortælleglæden er smittet af på 59-årige Flemming Kloster Poulsen, som fra den 15. juli forlader stillingen som sognepræst ved Sct. Mortens Kirke i Randers for at blive sømandspræst ved Den Danske Kirke i London.

Mange kender ham som præsten, der i 2010 fortalte bibelhistorier på en ølkasse på alle de steder, hvor der normalt ikke blev forkyndt kristendom.

Han havde bestemt sig for, at han ville forene sin glæde ved at fortælle historier med sin præstelige opgave med at få forkyndt evangeliet til så mange som muligt.

Derfor tog han en ølkasse med på værtshuse, i kantiner, på skoler og mange andre steder og blev kendt for dette. Meningen var, at han skulle fortsætte i et par måneder, men ølkasseprædikenerne endte med at blive formidlet jævnligt fra ølkassen de næste tre-fire år.

Flemming Kloster Poulsen er født og opvokset på en gård i landsbyen Simmelkær nord for Herning. Her blev han hurtigt en del af fortællekulturen og begejstringen for store historier gjorde, at han allerede fra 10-årsalderen begyndte at læse romaner.

Hans begejstring for litteratur har fulgt ham siden. I dag holder han foredrag om blandt andre Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Fjodor Dostojevskijs ”Brødrene Karamazov”. Den sidstnævnte kalder han verdenshistoriens bedste roman.

Sidste år udgav han bogen ”I litteraturens spejl – livtag med tilværelsen”, der handler om, hvordan litteraturen kan inspirere til at få noget stærkt ud af tilværelsen og stille krav om væsentlighed i livet.

Før dette havde han skrevet to bøger: ”Det uperfekte liv – Maraton i Bøgernes Bog” om de historier, der ligger bag bibelske udtryk i dagligdagen, og ”Kunsten at fortælle” om folkelig fortællekunst.

Allerede i de sene teenageår blev han klar over, at han gerne ville være præst.

”Jeg ville være præst, fordi jeg var meget optaget af livsspørgsmål. Det var den primære årsag. Og så vidste jeg, at jeg kunne bruge min interesse for litteratur i kombination med min interesse for kristendommen som præst,” siger han.

I sit kommende job glæder han sig til at skulle drive kirke med en helt anden økonomi. Den Danske Kirke i London får penge, når folk melder sig ind i kirken, eller hvis de giver gavebidrag. Derfor glæder han sig til at skulle sælge varen, så folk har lyst til at være en del af kirken og betale.

Flemming Kloster Poulsen har, siden han i 2002 fik embedet i Randers, løbet maraton en gang om året. Derfor går noget af hans fritid med at løbetræne. Derudover holder han af at lytte til musik og spille violin.

Han er gift med Hanna Poulsen, som er sygeplejerske og flytter med til London. Parret har tilsammen fem voksne børn.