Prøv avisen

Ole Krarup - den røde fætter Krarup

Ole Krarup har i mange år været aktiv på den danske venstrefløj og i kampen mod EU. Muligvis var hans argumentation medvirkende til, at danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. -- Foto: .

Ole Krarup er EU-modstander og marxist og mener, at religion kan bidrage til verdensfred. I morgen fylder han 75 år

Når man i dansk politik taler om "fætrene", tænker man sædvanligvis på Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer Søren Krarup og Jesper Langballe, der er i familie på mødrene side. Der er imidlertid også en fætter på Søren Krarups fars side, som politisk befinder sig på den stik modsatte fløj.

Det er professor, dr.jur. Ole Krarup, som i morgen fylder 75 år. Én holdning deler han dog med Søren Krarup, nemlig modstanden mod EU. Han lægger selv vægt på, at hans EU-modstand ikke bunder i samme nationalisme, som Søren Krarups angiveligt gør. For Ole Krarup er hovedproblemet, at EU er en "afmontering af demokratiet", som han betegnede det i et interview med Kristeligt Dagblad for et par år siden. Her fortalte han også med nogen tøven om sit syn på religion.

Et syn, som nok er en kende overraskende i betragtning af, at han er erklæret marxist, var medlem af SF under partistifter Aksel Larsens ledelse i 1960'erne, senere medlem af Venstresocialisterne og i 2007 folketingskandidat for Enhedslisten i Nordsjælland. For Ole Krarup deler slet ikke Karl Marx? tese om, at religion er "opium for folket". Tværtimod mener han, at religion i høj grad er en fredsskabende del af samfundet, så længe religionen ikke bliver fundamentalistisk. Den religiøse dimension i videste forstand er en nødvendighed for, at man kan få et anstændigt liv. Man skal have stimuleret sit selvværd ved at yde noget for andre mennesker, og det kan religion bidrage til. Hvis man ikke havde den religiøse dimension i sig, kunne man ikke få det til at hænge sammen, sagde han blandt andet i interviewet.

Han kaldte også kristendommen "interessant", og talte for, at Norden bedre end EU kunne gennemføre en brobygningsproces til den muslimske verden.

Hans interesse for jura har altid været blandet med et stærkt politisk engagement, men han har selv svært ved at præcist at beskrive, hvor oprøret stammer fra. Hans far, Per Krarup, der altså var bror til Søren Krarups far, Vilhelm Krarup, var i en årrække direktør for Det Danske Institut i Rom. Han var levende interesseret i kulturelle strømninger og udtalte sig blandt andet i 1975 forsigtigt positivt om Christiania, som sønnen Ole på det tidspunkt var bannerfører for. Udtalelserne fik bror Vilhelm og nevø Søren til at skrive i Højskolebladet, at det var det mest tåbelige, de nogensinde havde hørt. Det nedkølede luften mellem familiemedlemmerne betragteligt, og Ole Krarup har ikke talt med sin fætter i over 40 år.

Ole Krarup er uddannet jurist i 1959 ved Københavns Universitet, hvor han i 1969 blev dr.jur. på afhandlingen "Øvrighedsmyndighedens Grænser". Samme år blev han professor i retsvidenskab på Københavns Universitet. Som jurist har han ført flere principielle og politiske retssager. I 1977 repræsenterede han forgæves christianitterne i Højesteret, og i 1998 tabte Ole Krarup, da Højesteret enstemmigt frifandt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud i sagen om Maas- tricht-traktaten.

Ole Krarup sad i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 1994 til 2007, da han overlod pladsen til Enhedslistens Søren Søndergaard. Ole Krarup nedlagde sit mandat som følge af eftervirkninger fra et trafikuheld i Strasbourg, hvor han blev kørt ned på sin cykel og alvorligt kvæstet. Privat spiller han habilt violin og klaver, bor i en stor villa i Helsingør med udsigt over Øresund og har syv børn.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk