Om han vil trappe ned på sit enorme flid? "De fleste af dem, jeg kender, som har gjort det, er døde i løbet af få år"

Bernt Johan Collet er tidligere minister, kammerherre, hofjægermester og godsejer. Og han har ikke tid til at fejre sin 80 års fødselsdag

På Lundbygaard mellem Næstved og Vordingborg står Bernt Johan Collet i spidsen for Europas største juletræsproduktion. I år er det blevet til næsten en million juletræer, som primært bliver eksporteret.
– Foto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix.
På Lundbygaard mellem Næstved og Vordingborg står Bernt Johan Collet i spidsen for Europas største juletræsproduktion. I år er det blevet til næsten en million juletræer, som primært bliver eksporteret. – Foto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Han når lige at tage telefonen, inden han skal igennem sikkerhedskontrollen i Københavns lufthavn. Han skal på forretningsrejse den næste uge, men vil godt svare på et par spørgsmål om, hvad der har formet ham.

Tidligere minister, kammerherre, hofjægermester og godsejer er nogle af de mange titler, Bernt Johan Collet kan sætte foran sit navn. I dag fylder han 80 år, men fejringen må vente. Som ejer af det sydsjællandske Gods Lundbygaard mellem Næstved og Vordingborg, har han i år produceret næsten en million juletræer, hovedparten til eksport. Godset er Europas største juletræsproducent, så ugerne op til jul er ikke tiden til at holde fri.

Allerede da han fyldte 70 år, skrev en række fremtrædende borgerlige politikere og forskere et festskrift til ham, som omtalte hans enorme flid. Den daværende administrerende direktør for Lundbygaard, Sune Norsker, skrev, at hvis man spurgte godsejeren, om det ikke var på tide at trappe ned, ville svaret komme prompte: "De fleste af dem, jeg kender, som har gjort det, er døde i løbet af få år."

Anledninger til festskriftet dengang var, at Bernt Johan Collet var primus motor bag en af de største satsninger for det borgerlige Danmark i nullerne - etableringen af den borgerligt-liberale tænketank, Cepos. Gennem knapt ti år var han dens formand, indimellem kaldet dens "far."

"Det, der har fyldt mig med størst glæde i livet, var, da vi havde samlet penge nok ind til at stifte Cepos," siger han i dag. For ham er det vigtigste stadig at få flyttet balancen mellem det offentlige og det private, i det privates favør, og den opgave er Cepos med til at skubbe på.

Faktisk var det hans svigersøn, professor Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet, som første gang i 1990'erne luftede ideen for ham om en borgerlig tænketank efter amerikansk forbillede, men der skulle altså gå nogle år, før den blev virkeliggjort.

Venner og nærtstående beskriver Bernt Johan Collet som en blanding af en aristokrat med tætte forbindelser til Kongehuset og jovial og ligefrem "bonde", som han også selv gerne kalder sig, og som kan tale med hvem som helst.

Han er syvende generation på Lundbygaard, som kongen tilbage i 1666 gav til Gøngehøvdingen, Svend Poulsen, men som siden 1827 har været i Collet-slægtens besiddelse.

Hvor godser og herregårde i Danmark ellers ofte kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, ser Lundbygaard ud til at klare sig fint, i dag gennem den storstilede produktion og eksport af juletræer.

For nogle år siden ragede Bernt Johan Collet dog uklar med Slots- og Kulturstyrelsen netop om skovdriften, fordi en række fortidsminder som gravhøje blev pløjet ned eller på anden måde ødelagt på hans grund. Det førte til flere retssager, og selv om godsejeren ikke blev pålagt skylden for ødelæggelserne, kom han til at betale for det meste af den reetablering, myndighederne iværksatte.

Som konservativ var han paradoksalt nok personligt meget ærgerlig over, at de gamle stendysser var blevet ødelagt." Vi er i familien fortvivlede over det. Det er en rigtig møgsag," sagde han i 2016 til dagbladet Information. Han mente bare, at myndighederne havde genopført meget mere end det, der havde været der, inden juletræsplantningen blev sat i gang, og det ville han ikke betale for.

Men hvor kommer de ofte skarpe holdninger fra? Selv peger han på modstandsmanden Flemming Juncker og den konservative partileder Poul Sørensen som dem, der har været med til at forme hans karakter. Flemming Juncker fik ham blandt andet til som ung at rejse til USA i nogle år, og det hjalp ham at komme væk fra den "hjemlige plovfure."

"Der fik jeg en anden indstilling til verden, end jeg måske havde fået, hvis jeg var blevet herhjemme," siger han.

"Religiøst er jeg agnostiker, men politisk tror jeg jo sådan set på Gud, konge og fædreland. Og at man skal sørge for, at de, der har det skidt, bliver hjulpet. Så er jeg liberal, når det kommer til erhvervslivet og økonomien," tilføjer han om sine overbevisninger.

Som konservativ politiker var han forsvarsminister fra 1987 til 1988. Politik blev ikke diskuteret ved middagsbordet i hans barndomshjem, men måske har han alligevel haft nogle politiske gener i blodet. I hvert fald var både hans bedstefar, oldefar og tipoldefar involveret i politik på forskellig måde, og en af hans kones forfædre var statsminister i Norge.

Nå, der er sidste udkald til flyet. Den runde fødselsdag må fejres en anden dag, når han lige at fortælle, inden det letter.