Niels Brunse har ikke meget at bryste sig af, når det gælder officielle eksamensbeviser fra højere læreranstalter. Alligevel kan han som sproglig håndværker af den roste og hædrede slags føje en lang række titler og bedrifter til sit CV. Senest har han kastet sig over den ikke så lille mundfuld at nyoversætte samtlige værker af William Shakespeare, og i torsdags udkom det første resultat. Seks bind skal det blive til i alt, og når oversættelsen af Shakespeares 37 skuespil og sonetter ligger klar om et par år, vil det være den første samlede, danske oversættelse i 140 år.
Men Niels Brunse har som sagt præsteret andet end sit nuværende projekt, der vist roligt kan kaldes hans livsværk. Man dristes til hellere at opremse, hvad manden ikke har bedrevet inden for litteraturen, end det omvendte. For tjeklisten er omfattende. Alligevel er han måske nok mest kendt for sine oversættelser, som det er blevet til mere end 200 af fra russisk, fransk, tysk og engelsk.
Det russiske har han på papiret mest belæg for at oversætte. En førstedelseksamen – der nogenlunde svarer til en bachelor – blev det til fra Københavns Universitets Slaviske Institut. De sprog, der ikke er eksamenspapirer på, har Niels Brunse lært sig gennem rejser, venner, bøger og atter bøger.
At han er endt med næsen godt begravet i Shakespeare, er måske alligevel ikke nogen tilfældighed. Niels Brunse, der i 1949 blev født i Silkeborg, er vokset op i Helsingør med udsigt til Hamlets Kronborg, og det første stykke, han for mere end 20 år siden oversatte for et teater, var Shakespeares "En skærsommernatsdrøm". Dengang oplevede han nærmest en eufori under arbejdet. Glædesberuselsen blev dog til et stort tomrum, da det sidste punktum var sat, så tilbage til arbejdet med Shakespeare måtte han. Et arbejde, han elsker. For som Niels Brunse tidligere har sagt, så kan ét ord sige mere end tusinde billeder, og ordene bliver netop til billeder i hans hoved under processen.
"Det handler om at komme ned i teksten, ned under replikkerne. Når man først er inde i det, kan det flyde helt fantastisk, og så er det en meget lykkelig tilstand (...) Man trækker på meget dybe sproglige energier. Det, at ord kalder på hinanden, er noget, man kan bruge både som forfatter og oversætter", udtalte han tidligere i år til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Således har han gennem årene oversat omkring halvdelen af de samlede 37 værker, og det var da også Niels Brunses oversættelse af "Hamlet", der forrige år åbnede Det Kongelige Teaters Skuespilhus. Nu har han med støtte fra Bikubenfonden kastet sig mere koncentreret over den sidste halvdel af værkerne, som får en ordentlig tur. Ordet "ej" har Niels Brunse næsten gjort forbudt i de nye oversættelser, ligesom han i højere grad vil lade Shakespeare fremstå så lummer og sjofel, som Niels Brunse mener, han var. Overordnet skal replikkerne være mere mundrette. For skuespil skal først og fremmest kunne spilles, har Niels Brunse udtalt.
Når Niels Brunse ikke er optaget af at modernisere det 16. og 17. århundredes sprog, tilbringer han blandt andet tiden i hjemmet på Østerbro i København med sin kone, operasangerinde og ph.d. Nila Parly, og deres to døtre, Zaina på 11 år og Isala på 8 år.