Ordenshistoriograf Knud J. V. Jespersen var en umådeligt dygtig historiker

Knud J. V. Jespersen viede sit liv til historiefaget, men havde aldrig spidse albuer. Han var vellidt af sine kollegaer og udførte sit arbejde som kongelig ordenshistoriograf med elegance

Når venner og bekendte mindes Knud J. V. Jespersen, husker de særligt hans store kærlighed til historiefaget. Det var, foruden hans familie, hans et og alt.
Når venner og bekendte mindes Knud J. V. Jespersen, husker de særligt hans store kærlighed til historiefaget. Det var, foruden hans familie, hans et og alt. Foto: Privatfoto.

Det var ikke hugget i sten, at Knud J. V. Jespersen skulle være historiker.

Den forhenværende kongelige ordenshistoriograf, som efter længere tids sygdom døde den 29. juli i en alder af 80 år, var bondesøn fra Nordfyn og blev i første omgang uddannet landmand på Bygholm Landbrugsskole nær Horsens. Han hjalp sin far med at indrette den gamle kostald til svineavl, og så troede faderen, at sønnens fremtidige overtagelse af gården var på plads.

Men sådan blev det ikke. Da han efterfølgende tjente i forsvaret på Gurre Slot i Nordsjælland skete der to ting: Han opnåede den største anerkendelse i sin reserveofficer-klasse, og han blev ramt af en slem omgang fugleinfluenza. På hospitalet i Aalborg lå han i feberen og indså, at han ikke ville være landmand.

Han ringede derfor fluks til rektoren på Odense Studenterkursus og bad om en samtale. Den fik han, og han fik lov til at tage den toårige studenteruddannelse. Siden så han sig aldrig tilbage, men fortsatte ufortrødent som akademiker.

Det var også på studenterkurset, at han mødte sin kommende hustru, overlærer Karen Marie Madsen, som han blev gift med i 1965. Samme år flyttede parret ind i et hus på Sydhavn i København, hvor Karen Marie Jespersen læste matematik og Knud J. V. Jespersen statskundskab på Københavns Universitet.

Men det fynske trak i dem, og da Odense Universitet, siden Syddansk Universitet, åbnede i 1966 flyttede de begge tilbage til fødeøen, og Knud J. V. Jespersen begyndte på historiestudiet.

Historie blev, foruden hans familie, hans et og alt. Han kastede sig sultent ind i studiet af en bred række emner i den danske historie.

"Han skulle altid lige ind og læse en enkelt ting eller skrive noget ned. Han var helt opslugt i sit fag," fortæller hans hustru Karen Marie Jespersen, som han flittigt diskuterede sine studier med, og som også kunne give en hjælpende hånd med formuleringerne i hans tekster, som altid blev skrevet med fyldepen.

På Odense Universitet formåede Knud J. V. Jespersen at have samtlige titler, det var muligt at have. Han var studerende, instruktor, adjunkt, lektor, docent og siden professor.

Han var meget vellidt af både kollegaer og studerende, som bed mærke i hans ordentlighed og hans generøse hjælp med at gennemlæse tekster, men også hans veludviklede evne til at give brugbar og bestemt kritik: Ikke fordi, han ikke var støttende, men fordi han tog bådet faget og sine kollegaer alvorligt.

"Det akademiske fag kan være et sted, hvor folk har spidse albuer og har behov for at slå hårdt ned på andre for at hævde sig selv. Men Knud J. V. Jespersen havde ingen af den slags tilbøjeligheder. Hans dygtighed og akademiske position kom fra hans store faglige ballast," siger Torben Grøngaard Jeppesen, som er adjungeret professor på Syddansk Universitet og havde Knud J. V. Jespersen først som underviser og siden som kollega.

Samtidig havde han en bred og omfattende viden om den danske historie, hvad også hans afhandlinger illustrerede: Sin doktordisputats skrev han om den danske adels økonomi i 1500-tallet, mens han senere i sit liv skrev om både Anden Verdenskrig og andre dele af Danmarkshistorien. Et særsyn blandt danske historikere, som ellers ofte specialiserer sig på et enkelt område. Men Knud. J. V. Jespersen skrev på meget højt niveau om meget diverse emner.

I 1995 blev han udnævnt kongelig ordenshistoriograf, en position han blev indstillet til af den tidligere ordenshistoriograf Tage Kaarsted, og som han ifølge hans hustru, blev meget beæret og overrasket over.

I sin rolle som sådan havde han en stor evne til, i samspil med sin store historiefaglige viden, at udfylde den særlige funktion ved hoffet, hvor han blandt andet skulle indhente og læse levnedsbeskrivelser fra de mennesker, der har modtaget æresbevisninger og ordner af Dronningen.

"Han var en gentleman. Han har været en stor hjælp for mig, altid parat til at bistå med et råd og en håndsrækning," siger Jes Fabricius Møller, der efterfulgte Knud J. V. Jespersen som ordenshistoriograf.

Det var også i kraft af sin titel som ordenshistoriograf, at han, på opfordring fra Dronning Margrethe II, skrev en meget rost biografi, "Rytterkongen", om Christian X.

"Det er en fremragende bog, som både er retvisende og reflekteret, og som ikke jager sensationen. Det var en vanskelig opgave, som han løste med stor dygtighed. Han havde fingerspitzgefühl," siger Jes Fabricius Møller.

Hans hustru Karen Marie Jespersen assisterede med afskrivningen af kong Christian X's dagbøger, og deres samtale og fællesskab om arbejdet var kun et aspekt af deres tætte samliv.

"Man kan ikke tale om Knud J. V. Jespersen uden at tale om hans hustru. De var meget tætte hele deres liv," siger Signe Isager, lektor emeritus ved Syddansk Universitet. Hun beskriver Knud J. V. Jespersen som en varm og dygtig kollega, som også havde lune.

"Man blev glad, når man sad til bords med ham. Han var ikke bare vidende, han var også et behageligt og godt menneske."